Når testikelkræft opdages hos mænd, så er det ofte så sent, at der er en knude at mærke. Men en blodprøve kan afsløre tegn på sygdommen langt tidligere.
Det viser et dansk forskningsprojekt støttet af Danmarks Frie Forskningsfond.
Kristian Almstrup, seniorforsker ved Rigshospitalet og lektor på Københavns Universitet, har sammen med sit forskerteam gjort et gennembrud i arbejdet med at forbedre diagnosticeringen af testikelkræft.
Forskerne har identificeret et såkaldt mikroRNA, der kan spores i en blodprøve og kan afsløre sygdommen flere år tidligere end de metoder, der bruges til at stille diagnosen i dag.
RNA er et enkeltstrenget molekyle, der minder om DNA, men er mere fleksibelt og kan fungere som både informationsbærer og enzym.
Et bestemt mikroRNA frigives, så snart der opstår en kræfttumor i testiklerne. Ellers kan det typisk vare flere år før, at tumoren kan mærkes.
De fleste kræftformer får man med alderen. Men 300 unge mænd får hvert år konstateret testikelkræft. De fleste overlever. Men de skal leve et langt liv med canceren i bagagen.
»At få en cancer som ung kan medføre, at man resten af livet er bekymret for tilbagefald. Behandlingen har også en del sideeffekter siden hen, så jo før canceren opdages, jo bedre«, siger Kristian Almstrup.
Frygten for tilbagefald kan præge livet i mange årtier. Med den nye metode vil en simpel blodprøve også kunne give hurtigt og pålideligt svar på, om sygdommen er vendt tilbage.
»Jo tidligere, vi opdager testikelkræft, jo mildere kan behandlingen blive. Det øger chancen for at bevare både fertilitet og hormonproduktion«, siger Almstrup.
Bivirkninger fra behandlingen kan være ufrugtbarhed, som rammer nogle. Derfor får man typisk nedfrosset sæd inden behandlingen. Mangel på testosteron og træthed er andre bivirkninger.
På sigt kan teknologien også bruges til at screene særlige risikogrupper, såsom mænd med fertilitetsproblemer eller familiær disposition for testikelkræft.
Blodprøven kunne tages i anvendelse i dag. Men inden skal det vurderes, hvordan metoden skal bruges.
»Det vil være alt for omfattende at screene alle unge mænd. Men man kunne gå efter særlige risikogrupper, såsom de, der har svært ved at få børn, eller hvor testiklerne ikke er faldet ned i pungen ved fødslen«, siger Almstrup.
Stor arvelighed
Testikelkræft har desuden ret stor arvelighed. Der er også en stor miljøpåvirkning. Med en stigning i tilfælde over de sidste 50 år tilskrives en del ændringer i miljøet og blandt andet hormonforstyrrende stoffer.
Janne Bigaard er projektleder og ekspert i screening hos Kræftens Bekæmpelse.
Hun kalder projektet spændende.
»Men i den sidste ende er det jo Sundhedsstyrelsen, som efter en længere proces og en masse dokumentation afgør, om der er grund til at screene for flere kræftformer end de nuværende«.
Her spiller udbredelsen af en sygdom også ind. Der er nogenlunde det samme antal tilfælde af testikelkræft årligt som af livmoderhalskræft.
»Men når der blev lavet et stort screeningsprogram for sidstnævnte, skyldes det blandt andet, at det tidligere var den tredjehyppigste kræftform i 1960’erne med næsten 900 tilfælde årligt«, siger hun.
Hun peger på, at det kan give mening at holde øje med bestemte grupper, fordi de er i en særlig risiko.
»Det gør man eksempelvis med prostatakræft og brystkræft med arvelighedsundersøgelser i bestemte familier, hvor der menes at være en større risiko«, siger hun.
I forbindelse med Kræftplan 5 er der planer om, at alle screeningsprogrammerne bliver genovervejet og revurderet.
ritzau
fortsæt med at læse
