I efteråret og vinteren op til den første coronanedlukning i 2020 følte Randi Rædkjær sig tiltagende udkørt og svag. Hun havde ondt alle vegne, selv fodsålerne værkede ubeskriveligt, når hun plantede dem på gulvet om morgenen.
Hver morgen ventede en ny dag, hvor hun skulle kæmpe med sin svigtende hukommelse og måtte skrive alting ned på sedler. En ny, komplet uoverskuelig dag, hvor hun allerede fra morgenstunden kunne forudse, at hun igen og igen ville miste overblikket og koncentrationen om sine opgaver i det støjende storrumskontor, hvor hun arbejdede som sekretær i sundhedsplejen i Aarhus Kommune.


























