Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Testen er udviklet af blandt andre to forskere fra DTU ved hjælp af kunstig intelligens og sundhedsdata.

Hjemmetest kan spore type 2-diabetes eller prædiabetes

En diabetespatient giver sig selv et insulinskud. Foto: Hannah Beier/Ritzau Scanpix
En diabetespatient giver sig selv et insulinskud. Foto: Hannah Beier/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

En ny hjemmetest kan spore type 2-diabetes eller prædiabetes.

Testen er udviklet af to forskere fra DTU i samarbejde med en italiensk læge og forsker.

Det skriver Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i en pressemeddelelse.

Ved hjælp af kunstig intelligens og sundhedsdata har forskerne skabt en onlinetest, som kan tages hjemmefra.

For at tage testen skal man indtaste alder, køn, BMI, livvidde, længden af ens lår, omkredsen af ens overarm og systolisk blodtryk.

På baggrund af oplysningerne beregner testen, der har fået navnet Medwacs, risikoen for at have type 2-diabetes eller prædiabetes.

Ifølge Daniel Yoo, der er dataforsker ved DTU, kan testen være med til at gøre folk opmærksomme på, at de bør gå til lægen.

»Type 2-diabetes er nem at diagnosticere ved hjælp af en blodprøve, men hvis man ikke har mistanken, går man jo ikke til lægen og får taget den«.

»Derfor kan en onlinetest derhjemme anspore en til at gå til lægen«, udtaler Daniel Yoo i meddelelsen.

Testen er afprøvet på sundhedsdata fra USA og Sydkorea. Her viste resultaterne, at testen ’klarer sig på niveau med eller bedre end andre anerkendte testmetoder’.

Selv om testen har vist sig effektiv til at spore personer med prædiabetes eller type 2-diabetes, er den endnu ikke afprøvet på den danske befolkning.

»Når Medwacs performer godt på så forskellige befolkninger som den amerikanske og den sydkoreanske, har vi tiltro til, at testen også vil kunne opspore danskere med diabetes eller prædiabetes«, udtaler Daniel Yoo.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her