Tænk, hvis intet i vores hverdag kørte på autopilot og selv tandbørstningen var noget, der skulle overvejes nøje og lægges en slagplan for, før vi kunne gå i gang.
Pludselig ville vi skulle bruge en masse energi på almindelige dagligdags rutineopgaver, og det kræver ikke meget fantasi at forestille sig, at vi nok hurtigt ville koge over, læsset med information.
Heldigvis er vi så smart indrettet, at alle de handlinger, vi gør igen og igen, bliver lagret og indlært i et særligt område af hjernen. Her ligger vanerne som små mønstre eller handlingsrækkefølger, der kan hentes frem, når der er brug for det og køres igennem uden at vi behøver at tænke videre over det. Og det lader til at her ligger de temmelig tungt - ”Old habits die hard”, som man siger.



























