Gør hundeopdragelsen til en leg

Lyt til artiklen

Det er ikke nemt at være hund anno 2007. Ud over at risikere at blive iført bevægelseshæmmende tøjstykker i forskellige pastelfarver og blive overvægtig som følge af forkælelse, skal vor firbenede ven også lære at begå sig i det samfund, den lever i. Vi tager den lige igen: »Lære at begå sig i det samfund, den lever i«. Det lyder, som om nogen har tabt Emma Gad hos en hundetræner, men ikke desto mindre er det ganske alvorligt ment, forklarer hundetræner Christina Ingerslev, som er ophavsmand til sætningen. For i takt med samfundsudviklingen stilles der også større krav til vores hunde. De skal være lydige, så de kan luftes uden at genere trafik eller mennesker. De skal kunne omgås andre hunde og færdes i forskellige miljøer. »Hvis man vil undgå problemer, er det vigtigt, at man fra starten får fortalt hunden, hvad den må, og hvad den ikke må«, siger Christina Ingerslev, der er professionel hundetræner. Hun har netop udgivet bogen ’Træn din hvalp’, som fokuserer på at forebygge problemer. Unoder kan koste livet I sin dagligdag møder hun mange hunde, der på grund af manglende opdragelse er blevet til problemhunde. De trækker i snoren, spiser fra bordet, tisser i sengen etc. »Såvel hund som ejer kan få dårlig ryg af trækken i snoren, og det er både et problem for omgivelserne og for hunden selv, hvis ejeren ikke kan kalde hunden til sig. For jo bedre opdraget hunden er, des mere frihed kan den få«, siger Christina Ingerslev og forklarer, at mange hunde bliver aflivet på grund af adfærdsproblemer. »En uopdragen hund kan styre folks liv, fordi næsten alt bliver til konflikter, når ejerne ikke ved, hvad de skal gøre«, siger hun. Positiv træning Før i tiden var hundeopdragelse lig med kæft, trit og retning. Voldelige overgreb var ikke unormale, og metoder som at tvære hundens snude rundt i dens egen afføring for at lære den ikke at besørge indendørs blev benyttet. For mange er disse metoder i dag utænkelige, men ikke desto mindre ses de stadig praktiseret. Christina Ingerslevs tilgang er anderledes positiv. »Hvorfor træne den med vold, når man kan gøre det på en elegant måde ved at belønne den for det, man vil have. Hunden er glad, jeg er glad, og den gør det, jeg ønsker«, siger hun og tilføjer: »Man kan godt opdrage en hund ved at være hård ved den og skælde den ud, men det virker som regel ikke særlig godt. Hunden kan blive aggressiv eller angst og hjælpeløs, fordi den ikke tør gøre noget som helst«. Belønning Den positive metode er baseret på såkaldt positiv forstærkning. Hunden bliver belønnet, hver gang den gør noget godt i stedet for at blive skældt ud, når den gør noget forkert. Man slipper dog ikke helt for at stoppe uønsket adfærd. »Man er nød til at have nogle få forbud, men med den rette timing kan det gøres på en meget blid måde, og man behøver kun en gang at fortælle hunden, at det vil man ikke have«, siger Christina Ingerslev. Enighed og voksenansvar Positiv træning gør ikke i sig selv en hund til et velintegreret, velopdraget familiemedlem. Familien skal også være enige om, hvordan hunden skal opdrages, og hvem der står for træningen. Det nytter f.eks. ikke, at konen ønsker, hunden skal sove i sengen, hvis manden er i mod det. Det er også yderst vigtigt, at forældre påtager sig ansvaret, hvis de køber en hund til deres børn. De færreste børn kan tage sig af træning og opdragelse, før de er 13-15 år gamle. »Det er sjovt, hvis børn lærer deres hunde nogle tricks, men det kan hurtigt ende i kaos, hvis forældre overlader al hundeopdragelse til dem. Opdragelsen kræver, at man kan sætte sig ind i, hvad hunden er for et dyr, og hvorfor den reagerer, som den gør«. Derfor er det væsentligt, at familien forinden overvejer, om den overhovedet har overskud til en hund i hverdagen. Gode vilkår for en god ven »En hund kræver tid. Det er ikke nok at lukke den ud i haven eller gå en kort tur med den efter arbejde. Hunden skal aktiveres mentalt og have tid sammen med familien. Ellers synes jeg slet ikke, man skal have hund«, siger eksperten. Har man mulighed for at opfylde hundens behov, er der til gengæld gode chancer for at få en særlig ven. Ifølge Christina Ingerslev er det ikke tilfældigt, at netop hunden bliver kaldt menneskets bedste ven – den har fine forudsætninger for at leve sammen med mennesker, da den lige som os er socialt anlagt, et flokdyr og et rovdyr. »Problemerne opstår, fordi mange mennesker ikke forstår hundens sprog og signaler. En klassisk fejl består i at forkæle og menneskeliggøre en hund for meget«, slutter Christina Ingerslev. Christina Ingerslev: Træn din hvalp (Politikens Forlag, 122 sider, 149 kr.)

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her