75-årige Michael slår statistikkerne hver måned på Nørrebro

Lyt til artiklen

En café latte, 36 kroner.

I luksusbageriet Emmerys på Østerbro i København er de fleste kunder næppe fyldt 40 år endnu.

De færreste af dem bruger formodentlig på denne formiddag ved de lyse caféborde på at overveje, hvor langt tid de har igen at leve i.

Det kan Sundhedsstyrelsen til gengæld hjælpe dem med et præcist svar på – i hvert fald statistisk set.

Beboerne omkring bageriet i det dyre Kartoffelrække-byggeri på Østerbro kan forvente at blive 79,1 år gamle, før de skal herfra. Men hvis de hverken ryger eller drikker, så er der måske yderligere 4,7 gode statistiske år mere i vente.

LÆS OGSÅ Grafik: Dødens danmarkskort med og uden rusmidler

Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsstyrelsen af forholdet mellem levetid og ryge- og alkoholrelaterede dødsfald i landets 98 kommuner og Københavns 10 bydele i perioden mellem 2007 og 2011.

»Undersøgelsen viser på kommuneniveau, at danskerne mister leveår på grund af alkohol og tobak«, siger Else Smith, administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen.

»Det er sjældent, at jeg drikker mig helt i hegnet«

Helt konkret ville danskerne leve 4,4 år længere, hvis ikke de drak eller røg sig ihjel. Her er især rygning den store synder, der alene skærer 3,5 år af levetiden.

»Jeg synes selv, jeg lever sundt uden at gå alt for meget op i det. Og jeg skriver også ph.d. om, hvordan kost kan have indflydelse på sundhed«, siger 29-årige Daniel Andersen, efter han har slået sin bærbare computer sammen.

Han har boet i bydelen i fem år og venter i dag på at hente sin etårige søn, der er ved at blive »kørt ind« i den lokale vuggestue.

»Jeg drikker måske et glas vin hver anden dag og lidt mere i weekenden. Så jeg føler ikke, at jeg holder mig tilbage, men det er da sjældent, at jeg drikker mig helt i hegnet«, siger den 29-årige ikke-ryger.

Store forskelle i København

Københavns Kommune ligger med en middellevetid på 76,9 år meget nær bunden i den nye opgørelse. Men hovedstaden spænder samtidig over interne forskelle, der placerer dens forskellige bydele i vidt forskellige ender af skalaen, når det kommer til at realisere drømmen om et langt liv.

I Othello Bageri på Jagtvej på Nørrebro koster en kop kaffe fra kanden 10 kroner, hvis man har ladet sig lokke af facadeskiltets tilbud om kaffebrød til 15 kroner.

Her mindre end 10 minutter på cykel fra Kartoffelrækkerne på Østerbro, sælges der sødt til en af Danmarks fattigste bydele.

Det er her, folk dør tidligst, viser Sundhedsstyrelsens tal. For den gennemsnitlige Nørrebroborger bliver kun 73,3 år gammel. Det er 5,8 år mindre end de tilsvarende medborgere på Østerbro og hele 8,5 år mindre end i velhaverkommunen Hørsholm, hvor folk lever længst.

Set på landsplan er de jyske og fynske kommuner mere på det jævne, imens Sjælland og Lolland-Falster stikker ud med både landets længste og korteste levetider.

Den absolut laveste findes på Lolland i syd, hvor middellevetiden mellem 2007 og 2011 kun var 75,9 år. Også her er andelen af ryge- og alkoholdødsfald tilsvarende stor.

Der er langt fra både Lolland og Nørrebro til Nordsjælland, hvor adskillige kommuner skiller sig ud i den anden retning.

Social ulighed afgør levetid

Foran Othello Bageri gør den pensionerede Michael Swerdloff den præcise afstand op.

»De, der bor i Gentofte og Holte, har bedre råd til de dyre varer og til at slappe af. De skal ikke gå rundt og tænke på, hvordan de får råd til den næste pakke cigaretter«, siger Michael Swerdloff, der har boet ved Jagtvej på Nørrebro siden 1966.

Han kom efter sin opvækst i Londons gamle arbejderkvarter Hackney til det nogenlunde tilsvarende københavnske kvarter, hvor han som buntmager arbejde med at fremstille pelse.

At Michael Swerdloff har ret i sin fornemmelse af det sociale udgangspunkts generelle betydning for levetiden – druk og røg eller ej – bakkes op af Sundhedsstyrelsens opgørelse.

»Der er social ulighed i, hvilke dele af befolkningen der dør tidligst«, forklarer Sundhedsstyrelsens Else Smith.

Danskerne har rekord i lav levealder

Men den sociale ulighed kommer også til udtryk, når døden faktisk får årsag i alkohol og rygning. Nørrebro er nemlig også her overrepræsenteret.

Forskellen i levetid til naboerne på Østerbro falder nemlig til 4,6 år, hvis man fraregner de to dødsårsager i begge bydele, viser undersøgelsen.

Det billede går igen, når man ser på opgørelsens øvrige resultater. De kommuner og bydele, der har den laveste levealder, har også en relativt større andel af ryge- og alkoholdødsfald.

»I de kommuner, hvor der er store forskelle, er der mange leveår at vinde for borgerne, og derfor er det vigtigt, at der er en bred vifte af rygestoptilbud«, siger Sundhedsstyrelsens Else Smith, der håber, at undersøgelsen kan understøtte komunernes forebyggende arbejde.

»Jeg har slået statistikkerne«

Foran Othello Bageri gør Michael Swerdloff dårligdommene op. Han drikker måske lidt, konkluderer han, men cigaretterne er blevet lagt på hylden.

»Jeg spurgte min datter, hvad hun ville have i fødselsdagsgave, og hun sagde 'hold op med at ryge'. Så det gjorde jeg«, siger han og knipser med fingrene.

Michael Swerdloff er netop fyldt 75 år og har dermed for længst slået Nørrebros gennemsnit.

»Hver eneste måned tænker jeg, puha, jeg har slået statistikkerne«, siger han med et grin.