Fredag 17. januar 2014 er en dato, som står mejslet i Christina Søe Langholms hukommelse. Den dag døde hun. Klokken 8.06 helt præcis. 6 minutter efter, at hun var halset ind på sit arbejde, forpustet og i løb, fordi snevejret skabte trafikkaos og forsinkelser. Hendes puls var høj, da hun endelig nåede frem, men hun havde også skyndt sig alt, hvad hun kunne.
10 minutter senere vågnede hun op igen og troede, at hun bare var besvimet. Det troede hun faktisk i halvandet døgn, for der var ingen, der fortalte hende, at hun reelt havde været død.


























