Kirsten Greenin frygtede for sin dengang 40-årige, svært udviklingshæmmede datter Claires liv. Hun havde længe opført sig anderledes og plaget, men uden forståeligt sprog kunne datteren ikke give udtryk for smerter eller ubehag.
Den bekymrede mor kørte Claire til Herlev Hospital, så hun kunne undersøges. Men datteren gik i panik og ville ikke forlade bilen.




























