Anja: Vi fik vores første barn, en dejlig datter, for tre uger siden. Nu vil jeg gerne i gang med at dyrke løb og fitness igen, men er usikker på, hvornår jeg kan starte. Jeg har hørt, at bækkenbunden kan tage skade, hvis man begynder at dyrke sport, hurtigt efter at man har født.
Bente Klarlund Pedersen: Der er næsten lige så mange myter, når det gælder en kvindes fysiske form efter en fødsel, som myter vedrørende fysisk aktivitet under graviditeten. Sandheden er, at der er stor individuel variation. Kvinder er forskellige. Og fødsler er forskellige.




























