Vores smertesans opfører sig anderledes end andre sanser. Og det ødelægger liv og plager borgere med kroniske smerter, forklarer specialeansvarlig overlæge Gitte Handberg, der underviser læger i at hjælpe patienter med kroniske smerter.
»Evolutionært og set fra hjernen er smerten en sans, der holder os i live og sunde ligesom hørelsen og synet. Men de andre sanser, undtagen smerten, kan vænne sig til særlige impulser. En kloakarbejder kan efter nogle dage ikke længere lugte, hvor slemt det egentlig lugter nede i kloakken. Hjernen sorterer hele tiden de indtryk, den får – ’det her er farligt’ og ’det her er ufarligt, så det skal jeg ikke længere ofre opmærksomhed på’. Men smertesansen kan af uvisse årsager i visse tilfælde blive ved og ved«, siger Gitte Handberg.
