Jakob: I løbeklubben er vi uenige om, hvorvidt løbere skal supplere træningen med styrketræning. Hvad er din holdning?
Bente Klarlund Pedersen: Løbere kan med fordel udføre styrketræning, men målet er ikke at få en svulstig overkrop, der kan imponere på stranden. Det er en delikat balance at styrke musklerne og forbedre spændstighed og løbeøkonomi uden at opnå dødvægt. Tykke ankler og unødvendige bevægelser svækker løbeøkonomien.




























