0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Andreas Haubjerg
Foto: Andreas Haubjerg

ASMR er et fænomen, hvor folk lytter til og ser videoer på YouTube, hvor fortrinsvis pæne og yngre kvinder hvisker, laver små hverdagslyde og giver ASMR-brugere 'tingles', som også omtales som brain-orgasm.

ASMR: Når hjernen får orgasme

Hvordan kan man få millionvis af følgere på YouTube ved at filme monotone sekvenser, der viser fingre, der piller ved en hårbørste, bladrer i en bog eller kradser på et bræt? Fordi millionvis af seere gerne vil have en sanseoplevelse, der kaldes ASMR.

FOR ABONNENTER

Kvinden på skærmen kalder sig Whispers Red. Hendes hår er langt, nybørstet og orangerødt, neglene er dækket af mørkerosa lak, og øjenbrynene er skåret knivskarpt. Hendes video varer over to timer, og ret beset sker der ikke meget undervejs.

Den er søvndyssende, kedelig og fyldt med lyde, der under andre omstændigheder ville være vildt irriterende. Og det er lige præcis meningen. Her et udpluk: Hun bevæger i slowmotion sine arme, så hendes hvide skjorte knitrer. Hun prikker monotont på en træskål med neglene (hun prikker i det hele taget på mange ting...). Hun fører virkelig langsomt to spisepinde gennem en skål rå ris, samler en håndfuld op og drysser dem ned i skålen igen. Hun kører hånden over et håndklæde, så det lyder som bølgernes brusen. Hun berører siderne i en bog og bladrer igennem de tykke ark, flap-flap-flap. Lyden er intens og pløjer sig vej dybt ind i dine øregange.

For den uindviede lytter og seer kan det virke som det rene galimatias og tidsspilde, men optagelsen er blevet vist over ti millioner gange på YouTube og har affødt 3.740 kommentarer til Whispers Red, som over 600.000 brugere følger. Og den er blot ét eksempel på et fænomen, der de seneste 5-10 år har spredt sig som en steppebrand på det sociale medie og skriver sig ind i den voksende bølge samlet under betegnelsen mindfulness, som skal få folk til at slappe af, føle sig trygge og være til stede i deres eget liv i en kaotisk og hurtigt kørende verden. Det handler om de såkaldte ASMR-videoer. Vi begynder med en forklaring på de fire bogstaver.

»ASMR står for Autonomous Sensory Meridian Response. Det er brugerne selv, der har fundet på navnet. Det er en konkret sansemæssig reaktion, som får dig i en tilstand af ekstrem afslapning, hvor man bliver salig. Det er derfor, at man i daglig tale kalder det hjernemassage eller hjerneorgasme«, forklarer cand.mag. i medievidenskab Helle Breth Klausen, der skriver ph.d. om videoerne på Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce