Ulla Hørding: Osteoporoseforeningen kørte for nylig en kampagne, der skulle få danskerne med på en mere knoglevenlig livsstil. De officielle kostråd blev – igen – bragt frem i diverse medier. Man kan jo ikke være uenig i, at rygning er skidt og (vægtbærende) motion er godt for knoglerne. Ej heller, at D-vitamin og kalk er vigtige i forebyggelsen af knogleskørhed.
Men hvorfor er det lige, at ’voksne’ anbefales 800 mg calcium om dagen, mens ’ældre’ skal have 1.000-1.200 mg? Man opbygger knogle, til puberteten slutter, derefter kan man vel ikke gøre andet end at undgå nedbrydning ved hensigtsmæssig livsstil.




























