Forestil dig, at 58 procent af landets kræftlæger oplevede, at de dagligt eller ugentligt på grund af mangel på sengepladser var tvunget til at udskrive alvorligt syge patienter, som ikke havde fået behandlet deres ondartede svulster i lunger, bryst eller tarme.
Før tanken videre til, at 49 procent af kræftlægerne måtte afvise at behandle dødssyge patienter, der med svagelig hånd bankede på glasdøren til afdelingen på hospitalet, klonk, klonk, klonk. Lægerne måtte ’vende dem i døren’, som det hedder i intern jargon, og fortælle borgerne, at deres pladser var optaget af andre kræftsyge, der havde det endnu værre.



























