I skal som ansatte i sundhedsvæsenet kæmpe for jeres alvorligt virusinficerede patienter uden frygt for, om I efterfølgende vil møde repressalier, hvis der sker utilsigtede fejl, som opstår i kampens hede, når I har arbejdet alt for mange timer og under et alt for stor pres.

Coronaepidemien vil kunne skabe helt særlige situationer og måske også utilsigtede, alvorlige fejl. Det vil ikke nødvendigvis medføre sanktioner. Ro på.

Det fastslår direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anne-Marie Vangsted fredag morgen i en opsigtsvækkende meddelelse til alle sundhedsansatte, der er ved at gøre sig klar til håndtering af epidemiske tilstande i en såkaldt ’Vigtig besked til sundhedspersoner og -organisationer i Danmark’.

Særlige situationer

»I den kommende tid vil mange sundhedspersoner desværre komme til at stå i situationer, der er meget langt fra dem, de kender i dag. Det kan for eksempel blive nødvendigt at tilpasse kvaliteten af behandlingen til den forhåndenværende kapacitet, eller der kan blive behov for at arbejde i meget lange perioder uden pauser og under meget stort pres. Det vil indebære risiko for fejl«, siger Anne-Marie Vangsted, direktør, Styrelsen for Patientsikkerhed.

Hun ved godt, at fejl i ekstraordinære situationer vil ske.

»Det er i denne situation meget vigtigt at understrege, at vi som tilsynsmyndighed er fuldstændig klar over den helt ekstraordinære situation, vi alle befinder os i. Der er brug for alle gode kræfter, og frygten for at begå fejl må ikke afholde sundhedspersoner fra at bidrage, også selv om man bidrager på et felt, der ikke lige svarer til ens spidskompetencer«, siger hun.

Når Styrelsen for Patientsikkerhed helt ekstraordinært går ud og understreger, at personalet ikke skal være nervøse for fejl, skyldes det en lang række sager de senere år, hvor sundhedsperonalet har følt, at Styrelsen for Patientsikkerhed er gået målrettet efter lægefejl og politianmeldt læger for fejl, der ifølge lægerne ikke burde være politianmeldt.

Det første i 2018 til den største lægeprotest i nyere tid, hvor hver tredje læge underskrev et mistillidsvotum rettet mod Anne-Marie Vangsted oven på styrelsens håndtering af den såkaldte Svendborg-sag.

Lægerne har siden fremført, at deres oplevelse af en styrelse, der jagter utilsigtede fejl blandt læger, kan føre til såkaldt ’defensiv medicin’.

Det betyder, at en behandlende læge måske afstår fra at gøre noget aktivt for patienten, hvis det ikke entydigt vil gå godt af frygt for efterfølgende repressalier. Men i mange behandlingsmæssige tvivlstilfælde er netop en aktiv, men usikker indsats, uanset om lægen står på helt sikker lægefaglig grund, et vilkår, der kan redde en alvorligt syg.

Siden Svendborg-sagen og protesterne har der været en voldsom kritik og mistillid rettet mod styrelsen og særligt direktøren.

Det er den kritik og særligt lægers frygt for at blive politianmeldt og få en tilsynssag efter coronaepidemien, hvor flere sundhedsansatte nu skal arbejde væk fra deres normale arbejdsområde og med nye patientgrupper, der får styrelsen til at berolige sundhedsansatte.

»Selv om autorisationsloven og sundhedsloven stadig gælder, vil vi naturligvis tage fuldt højde for den helt ekstraordinære situation i eventuelle efterfølgende vurderinger«, slutter Anne-Marie Vangsted.

fortsæt med at læse

De mange sundhedsprotester