Jeg løber om morgenen, men i de senere år er jeg også blevet glad for at gå. Jeg tænker godt, når jeg går, især hvis jeg ikke har et formål med at gå. Men jeg har det ikke helt nemt med den unyttige gang. Jeg er nøjsom med min tid og har igennem årene fået en kedelig mani med at måle og veje den.
Det er svært for mig at nå derhen, hvor jeg går bare for at gå. Jeg har det med at sætte mål, og det styrker den fysiske og mentale sundhed at gå. Så i mange år har sundhed været målet. Jeg indrømmer, at løb og gang for mig i høj grad er blevet et middel i sundhedens tjeneste.




























