Politikerne bør slå bremserne i og standse en yderligere genåbning af Danmark som følge af de stigende smittetal med coronavirus.
Det siger faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak til Ingeniøren.
Genåbningen er kommet til fase 4 med blandt andet åbning af diskoteker, koncerter og konferencer, men den bør sættes i bero.
»Det (er) ikke er noget, som jeg kan anbefale sundhedsfagligt, at man går videre med,« siger Kåre Mølbak til Ingeniøren.
Hans udmelding kommer efter en stigning i smittetallene i de seneste uger.
Aktuelt er der i blandt andet Aarhus og i Ringsted lokale udbrud med en del smittede.
Udviklingen fik forleden myndighederne til at anbefale, at man bruger mundbind, hvis man tager den offentlige trafik i myldretiden, hvor det er svært at holde afstand til medpassagerer.
Det har hele tiden været planen, at politikerne her i begyndelsen af august skulle mødes og diskutere, om man fortsatkan gå videre med genåbningen af samfundet.
Blandt andre Enhedslisten og SF har allerede meddelt, at de er skeptiske overfor en yderligere genåbning, og nu kan de altså læne sig op ad Kåre Mølbaks vurdering.
fortsæt med at læse




























