USA’s præsident, Donald Trump, kalder det et historisk gennembrud, at USA’s lægemiddelstyrelse har godkendt brugen af blodplasma fra raskmeldte coronasmittede til at behandle syge covid-19 patienter.
Også i Danmark har man gennem noget tid forsøgt at bruge blodplasma fra tidligere coronapatienter i behandlingen af covid-19-syge. Men hvad er blodplasma? Og hvordan kan det bruges i kampen mod corona? Det kan du læse mere om her:
Blodet består af to hoveddele: Blodceller og plasma. Plasma er den væske, som blodcellerne flyder rundt i.
Blodplasma kan bruges direkte i patientbehandling. For eksempel bruges det til patienter, som ikke har en eller flere af størkningsfaktorerne i blodet.
Forarbejdet plasma anvendes også i diverse lægemidler.
En plasmatapning foregår ligesom en almindelig fuldblodstapning, hvor man får en kanyle i armen. Blodet tappes og bliver ført over i en maskine, som ved en centrifugeringsproces opdeler blodet i plasma, røde blodlegemer og blodplader. Herefter koncentreres plasmaet og samles i en pose.
I Danmark foretages der forsøg med blodplasma fra bloddonorer, som har haft sygdommen covid-19 og har dannet antistoffer mod den.
Forskernes håb er, at de antistoffer, der dannes efter covid-19, kan overføres fra de raskmeldte patienter og bruges til at behandle dem, der bliver indlagt på grund af covid-19.
Behandlingen rettes mod patienter, der er indlagt med covid-19 og som har åndedrætsbesvær og lungeproblemer, men ikke patienter på intensiv.
Kilder: Region Sjælland, Region Midtjylland, Sundhed.dk.
ritzau
fortsæt med at læse
