Corona har længe blokeret for alt og alle, men nu er det endelig blevet Arnes tur. Arne skal tidligt på pension, for Arne er nedslidt. Når jeg løber om morgenen, zigzagger jeg mellem skraldevogne og -mænd i Indre By. Ofte tænker jeg: Hvor længe holder de til det? For det er godt at være fysisk aktiv, men hårdt ensidigt arbejde kan være nedslidende for kroppen. En hel del mennesker har et fysisk krævende job, og nogle mennesker bliver nedslidt som følge af deres arbejde. Det kan ikke diskuteres. I stedet skal vi diskutere, hvorfor vi i 2020 stadig accepterer nedslidning som en biologisk nødvendighed! Vi tager det for givet, at nogle mennesker kommer ind på arbejdsmarkedet, hvorefter de bliver slidt ned. Det er bare et spørgsmål om, hvor hurtigt det går.
Jeg er rystet over, at man med pensionsreformen vil sende de nedslidte på pension uden samtidig at planlægge, hvordan vi afskaffer nedslidningen. Vi lever længere, og derfor skal vi være længere på arbejdsmarkedet. Det kan heller ikke diskuteres. Men det kræver jo, at vi ikke bliver syge af at arbejde. Malet med bred pensel er der en stor gruppe mennesker med ingen eller meget kort uddannelse, der reelt bliver nedslidt, ikke fordi man automatisk bliver nedslidt på 40 år, men fordi arbejdets natur og den livsstil, der er knyttet til det at være ufaglært, slider på helbredet. Den socialt hårdest belastede gruppe får faktisk ikke del i den generelt stigende levealder.
