Der er ikke meget, der tyder på, at den meget omtalte minkvariant cluster-5 i sig selv er alvorligt bekymrende for folkesundheden eller de kommende vacciners effekt på virusvarianten.
Det er konklusionen, efter det europæiske smitteagentur, ECDC, torsdag aften offentliggjorde en 19 sider lang risikovurdering baseret på de danske minkudbrud og minkmutationer. Efter WHO har undersøgt sagen. Og efter den øverste amerikanske virusekspert, Anthony Fauci, har nærstuderet minkdata fra Danmark.


























