Lyt til artiklen
Det er som at cykle op ad et stejlt bjerg i Alperne i dårligt vejr med elendig sigtbarhed. Du kører midt i skyerne og aner ikke toppen, men pludselig er du igennem vanddampen og ser, at vejen flader ud foran dig. Endelig. Snart går det nedad. Du kan slappe lidt af.
Nogenlunde sådan må det være for dem, der bruger alle vågne timer på at forsøge at holde den accelererende epidemi med coronavirus under kontrol. Og i virkeligheden også for alle os andre, der kigger på hinanden og spørger, hvornår det dog ender, og hvordan epidemien mon ser ud, når det er juleaften.
