Marie: Min veninde blev syg i påsken og havde på fornemmelsen, at hun havde lungebetændelse. Hun ringede til lægen om tirsdagen, men pga. hoste skulle hun fremvise en negativ PCR-test, før hun kunne komme til lægen.
Da der var tryk på testsystemet den uge, kunne hun først få tid torsdag og fik negativt svar fredag. Derfor kunne hun ikke nå at komme til egen læge inden weekenden, men havde det efterhånden rigtig skidt, så hun ringede til 1813. Hun endte med at blive indlagt og være der en del timer på egen stue fredag eftermiddag og aften.




























