Jeg strikkede meget, da jeg var barn og ung, og så blev det lagt på hylden. Altså lige indtil for nogle måneder siden, hvor Fabiola på 13 år kastede sig over strikningen og fik brug for nogle staldtips. Garnsalget under pandemien vidner om, at strikning igen er hot.
En kvinde udtaler på nettet: »Strikning er meditativt og afstressende. Strikning fungerer som mindfulness«, og hun bakkes op af forskningen.




























