Arvæv efter kejsersnit kan hæmme kroppens bevægelighed, give smerter og føleforstyrrelser. Alligevel bliver de 12.000 kvinder, der hvert år føder ved kejsersnit, udskrevet uden genoptræningsplan.

Ondt i ryggen og smerter i arret: Kejsersnitsmødre får ingen genoptræning

Arkivfoto. Kejsersnit på Hvidovre Hospital. Det nyfødte barns allerførste skrig sekunder efter, hun er kommet til verden. Hun skal hedde Mille.  Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
Arkivfoto. Kejsersnit på Hvidovre Hospital. Det nyfødte barns allerførste skrig sekunder efter, hun er kommet til verden. Hun skal hedde Mille. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
Lyt til artiklen

Når en kvinde føder ved kejsersnit, går selve snittet gennem syv forskellige vævslag i kroppen. Ved hjælp af skalpel og fingrenes muskelkraft skærer og flår kirurgen sig vej ind til barnet. Gennem huden, fedtvævet, bindevævet, muskelsenerne, bughinden, livmoderen og til sidst fosterhinden, som det lille barn ligger beskyttet i.

På trods af at hvert 5. barn i Danmark – det vil sige rundt regnet 12.000 børn hvert år – kommer til verden på denne måde, findes der ingen form for offentlig organiseret genoptræning efter et kejsersnit, ligesom det tilbydes efter for eksempel en knæoperation.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her