Hvis der er ét emne, som lige nu optager eksperterne på Statens Serum Institut (SSI), landets epidemiologer og andre kloge folk, som går op i, hvordan pandemien udvikler sig, så må det være den nye variant omikron. Den blev opdaget i Sydafrika og har siden spredt sig til lande i store dele af verden. Er man et sekund i tvivl om alvoren, kan man blot kaste et blik på de seneste nyheder, som epidemiovervågerne i SSI har udsendt. 10 af de 16 seneste tekster handler om den nye variant.
Først var der ingen, derpå et par mistænkte tilfælde. Det blev til 2 bekræftede omikron-smittede, 4, 6, 14, 18, 183 og mandag 261. Det går hurtigt, mange prøver undersøges, flere positive findes, og noget tyder på, at omikron er mere smitsom end den ellers altdominerende deltavariant. Og/eller at den måske nemmere kan smitte borgere, som allerede har immunitet fra vaccine eller overstået infektion med andre varianter. Alt er meget usikkert lige nu.
Var omikron dårligere til at finde nye værter at slå klo i, ville den blive kvalt af delta, som har udkonkurreret alle andre, der har stukket snuden frem. Men indtil videre fortsætter omikron sin fremmarch. Tilsyneladende uanfægtet af den variant, der tidligere på året hurtigt kom til at dominere totalt.
Ren darwinisme
Det er simpel matematik, som sundhedsminister Magnus Heunicke (S) forleden gjorde rede for i et opslag på Facebook. Han henviste til, at det europæiske smitteagentur, ECDC, har lavet vurderinger, som viser, at såfremt omikron er 250 procent mere smitsom end delta, vil omikron overtage epidemien ved årsskiftet. Er den 50 procent mere smitsom, er skæringsdatoen 1. marts, mens vi kan vente til 1. maj, hvis den blot er 25 procent mere smitsom.
Styrelsen for Patientsikkerhed er i øjeblikket ved at optrevle et større udbrud med omikron-varianten, som begyndte med en julefrokost i Viborg-området og siden har spredt sig til tre ungdomsuddannelser i byen. 69 ud af 150 deltagere til julefrokosten er konstateret smittede, og det hele kan spores tilbage til én smittekilde og hænger i øvrigt også sammen med Martin Jensen-koncerten i Aalborg Hallen samme dag som julefrokosten.
»Vi kan konstatere, at det er gået meget hurtigt«, lyder det fra styrelsens direktør Anette Lykke Petri.
Men hvad er det egentlig, som sker, når en ny, mere smitsom variant overtager smittespredningen? Helt kort betyder det, at omikron når at smitte en masse mennesker, hurtigere end deltavarianten kan. Forestil dig, at omikron hurtigere, nemmere og mere effektivt hopper fra vært til vært. Sideløbende hermed forsøger deltavarianten at finde nye værter.
Men for hver dag der går, bliver det sværere, fordi deltasmittede vil møde flere og flere mennesker, som allerede er blevet smittet med omikron. Delta kommer på den måde til at løbe panden mod en mur af omikronsmitte. Skridt for skridt vil den få sværere ved at finde nye værter, og delta-smittekæder vil ende blindt. På et tidspunkt forsvinder den, mens omikron overtager alt.
Som professor i infektionsmedicin på Københavns Universitet og overlæge på Rigshospitalet Jens Lundgren sagde, da jeg sidste sommer interviewede ham, mens delta var på kraftig fremmarch og var ved at udkonkurrere alpha – den, vi tidligere kaldte B117 eller den engelske variant.
»Det er ren darwinisme. Den stærkeste vinder«, lød det fra Lundgren.
Samme princip gælder nu.
Alt dette forudsætter naturligvis, at omikron rent faktisk har nemmere ved at finde nye værter end delta. At den er mere smitsom. Det er der endnu ikke kommet nogle officielle meldinger om fra de danske myndigheder. Ligesom to andre spørgsmål rumsterer. Er den mere eller mindre sygdomsfremkaldende end delta? Omgår den i højere grad end delta den mur af immunitet, som vaccinen opstiller mellem dig og virus.
Svarene vil komme drypvis i løbet af den kommende tid, i takt med at der lynforskes og analyseres på livet løs – ikke mindst herhjemme, hvor vi har et avanceret system, som hurtigere end andre lande opdager smittetilfælde med nye varianter. Måske er det et spørgsmål om dage, måske uger, før vi mere sikkert ved, hvad der karakteriserer omikron.
For mange ubekendte
Men de danske tal kombineret med oplysningerne om julefrokosten og den videre spredning til gymnasier i Viborg vidner om, at der allerede nu er samfundssmitte med omikron i Danmark. Hvis vi lige skal runde det begreb, så var det hyppigt brugt især i begyndelsen af epidemien i foråret 2020.
Dengang forsøgte Danmark kortvarigt at inddæmme smittetilfælde med isolation af syge, karantæne og test af indrejsende, men lynhurtigt blev vi løbet over ende, og der opstod samfundssmitte, hvor de enkelte smittetilfælde ikke længere kunne knyttes direkte til en, som eksempelvis havde været på ski i Norditalien. Virus var gået et led videre og hoppede fra værter i Danmark til nye værter i Danmark. Det samme er ved at ske med omikron.
At de danske myndigheder lige nu er i gang med at bide neglene ned til rødderne, kan man være ret sikker på. Som så ofte før under epidemien handler det om at forsinke den nye, potentielt mere smitsomme variants fremkomst. Om at flade kurven lidt ud. Derfor skal der fart på det tredje stik, som giver markant boost af immunitet og høj beskyttelse mod sygdom. Derfor håber man at få stor tilslutning til vaccination blandt de 5-11-årige for at tage toppen af smittetrykket. Derfor håber man, at vi husker at lufte ud, selv om det er iskoldt.
For selv om det måtte vise sig, at omikron er mindre sygdomsfremkaldende, som man kan tillade sig at håbe på, kan den stadig give en stor belastning på sygehusene. Igen er det ren matematik. Hvis vi pludselig har 20.000 smittetilfælde om dagen (her taler vi inklusive alle dem, som ikke bliver testet, fordi testsystemet i så fald vil være tæt på et sammenbrud), vil det føre til et højt antal indlæggelser, selv hvis omikron er mindre sygdomsfremkaldende. Det handler om volumen. Og selvfølgelig om hvilke aldersgrupper der smittes mest. Om omikron snyder vaccinerne.
Så mens julen nærmer sig med sammenkomster på tværs af generationer, kan man godt blive en smule urolig og ønske sig, at vi stadig blot skulle håndtere den europæiske variant fra foråret 2020. Derefter kom mere smitsomme alpha, så fulgte den endnu mere smitsomme delta. Nu står vi så med omikron. Og de færreste kan lige nu med troværdigheden i behold forudsige, hvordan epidemien ser ud om en måned.
Dertil er der for mange ubekendte.
fortsæt med at læse
