En bestemt gruppe blandt de 15-25-årige på ungdomsuddannelser trives markant dårligere end andre unge.

Det viser en rapport fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed tirsdag.

De unge i den gruppe har det, forskerne kalder en særligt risikobetonet adfærd. De begynder tidligt på gymnasier og erhvervsskoler at drikke alkohol, at ryge og at tage stoffer.

Samtidig er unge i den gruppe mere stressede og har flere symptomer på psykiske helbredsproblemer.

De oplever større ensomhed og dyrker mindre motion. Desuden spiser de mere usundt og sover dårligere.

Ifølge chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen Hanne Vibjerg bekræfter rapporten, at der er behov for bedre at planlægge indsatser, der går på tværs og involverer flere aspekter af ungdomslivet. Det skriver hun i en pressemeddelelse.

»Forebyggelsesindsatser er ofte rettet mod kun rygning, højt alkoholforbrug eller mental sundhed«.

»Men ungdomslivet er generelt en periode karakteriseret ved høj risikovillighed på tværs af adfærdsfaktorer. Og mange unge eksperimenterer med forskellige typer af rusmidler«, skriver hun.

Undersøgelsen viser, hvordan unge, når de skifter til et nyt miljø, let bliver påvirket af det nye miljø, de kommer ind i. Samtidig med, at de søger efter en identitet.

Det er der, hvor mange unge ændrer forbrug af for eksempel alkohol eller cigaretter, har flere andre undersøgelser påvist.

»Det kan være en god idé at planlægge forebyggelsesindsatser, som sætter ind, når den unge skifter fra et miljø til et andet. For eksempel fra grundskolen til ungdomsuddannelse«.

»Her er det muligt at ændre på adfærd og skabe en ny god kultur, så de unge måske aldrig udvikler et problematisk forbrug, og deres mistrivsel ikke øges«, skriver Hanne Vibjerg.