Kroppens immunsystem beskrives ofte med krigsmetaforer. Bakterier slår til og invaderer kroppens forsvar. De presser sig forbi grænsepolitiet, også kaldet den yderste fæstningsmur, altså huden og slimhinderne. Immunforsvaret er bemandet med soldater, officerer og dræberceller. Pus beskrives som døde soldater, og cellernes enzymer er våben, der affyres af cellekrigere med dræberinstinkt. Krigsretorikken er til tider voldsom.
Men man kan faktisk også betragte immunsystemet som en fredsbevarende styrke, der kan sikre en god balance mellem de mange bakterier og vira, som vores krop er vært for. Vi har f.eks. brug for en rig og mangfoldig mængde af bakterier i vores tarm. De skal ikke slås ned.




























