Niels Roed: Straks jeg på min daglige gåtur i skoven har gået tre hundrede meter ’råber’ min hjerne: Pause! Pause! Pause! Jeg stopper op, lettere utilfreds, men adlyder som altid min stærke hjerne. Jeg genoptager min gåtur, og præcis efter tre hundrede meter råber min hjerne igen på pause.
Min utilfredshed stiger, og jeg bliver faktisk lettere frustreret. Jeg er kommet ud i skoven for at få den livsvigtige motion, som kan forebygge mange sygdomme, og som i hvert fald giver fuld tilfredshed. Jeg er ikke kommet ud i skoven for at holde pause!




























