Det er blevet dyrere at være dansker. Så meget dyrere, at ingen af os kan undgå at mærke det, når vi køber ind. Samtidig oplever vi en voldsom polarisering i danskernes sundhed. Mere end halvdelen af den voksne befolkning er overvægtige. Og der er stor social ulighed især i forekomsten af den svære overvægt, også blandt børn og unge. Dertil kommer, at danske unge har verdensrekord i druk og ryger langt mere end andre unge i Norden.
Der er dokumentation for, at pris er en vigtig faktor for fødevarevalg. Afgifter og tilskud, der sikrer højere pris på usunde varer og lavere pris på sunde varer, kan være et effektivt middel til at fremme sundere fødevarevalg og bedre sundhed i befolkningen.




























