Nina Werner: Vi er to vennepar, hvor kvinderne er i midten af 50’erne, og mændene er i starten af 60’erne. Vi kvinder oplever, at vores mænd hurtigere og oftere bliver sure og irriterede over alt muligt i dagligdagen, som altid har eksisteret – den ene mand er enig.
Jeg har hørt, at mænds serotoninniveau, og eventuelt niveauet af andre hormoner, falder fra 50-års alderen, og at begrebet ’gnavne gamle mænd’ måske således ikke kun er en myte og inspiration til film. Så jeg er nysgerrig på, om der er noget om det, og hvis ja, hvad kan de og deres familier gøre ved det?
Jeg er psykolog og arbejder selv kognitivt og compassion-orienteret med depressive klienter, hvor man som en del af behandlingen arbejder med at løfte sindsstemningen bl.a. gennem redskaber som positiv dagbog, taknemmelighedsfokus, motion og små overskuelige aktiviteter, som glæder. Kunne det i givet fald være noget af det samme, de skulle have fat i?
Bente Klarlund Pedersen: Serotonin er et signalstof, der bidrager til sindsro, veltilpashed, optimisme og glæde. Et nedsat niveau af serotonin i hjernen er forbundet med depression. Serotonin spiller også en rolle i reguleringen af appetit, søvn, hukommelse, mave-tarm-system og meget andet.
Med alderen falder serotoninniveauet. Men det sker for både mænd og kvinder og forklarer ikke nødvendigvis stemningen mellem Jack Lemmon og Walter Matthau i komedien ’Gnavne gamle mænd’ fra 1993.
Vores livsstil kan påvirke serotoninniveauet. Langvarig stress udmatter serotoninsystemet, og det er måske en af mekanismerne bag sammenhængen mellem stress og depression. Det er interessant, at fysisk aktivitet faktisk på samme måde som nogle former for antidepressiv medicin kan øge niveauet af serotonins funktion i hjernen. Det kan måske forklare det øgede velvære, man kan opleve efter motion.
Du har selv indsigt i, hvordan man kan løfte sindsstemningen gennem bl.a. positiv dagbog og taknemmelighedsfokus. Dertil kommer, at serotoninniveauet kan løftes ved motion, så min anbefaling til de småsure mænd er, at det skal løbes væk. Og ja, så skal de tage imod dine gode råd.
Kilder:
’Hjernen er stjernen – dit eneste uerstattelige organ’ af Kaja Nordengen. Rosinante
Behav Brain Res. 2017 Aug 14;332:16-22. doi: 10.1016/j.bbr.2017.05.062. Epub 2017 May 29.
Effects of exercise on depressive behavior and striatal levels of norepinephrine, serotonin and their metabolites in sleep-deprived mice.
Daniele TMDC1, de Bruin PFC2, Rios ERV3, de Bruin VMS4.
Skal jeg skrue op for C-vitaminerne, når jeg er forkølet?
Anders Sørensen: Du skrev for nylig i Politiken, at »det hjælper heller ikke at spise store doser C-vitamin, hverken forebyggende eller som behandling«.
Er det så usandt, hvad man kan læse i den medicinske artikel, jeg linker til, som konkluderer, at store doser C-vitamin i forbindelse med forkølelse eller influenza mindsker eller forhindrer symptomerne?
Bente Klarlund Pedersen: Du henviser til en klumme, hvor jeg skriver om immunsystemet. Jeg skriver bl.a., at store doser C-vitamin ikke har effekt, hverken forebyggende eller som behandling (underforstået) af forkølelse.
Og du henviser til en artikel fra 1999, der konkluderer det modsatte, nemlig, at megadoser af C-vitamin (1.000 mg C-vitamin hver time i 6 timer og derefter 3 gange dagligt), givet før eller lige efter symptomdebut af influenza eller forkølelse, resulterede i et fald i symptomer på 85 pct.
Jeg kan godt forstå, at du undrer dig. Det er nemlig meget sjældent, at man ser så stor effekt af en behandling. Når min anbefaling alligevel går imod denne 24 år gamle artikel, skyldes det ikke, at jeg finder studiet uvederhæftigt, men at der er tale om et studie af lav kvalitet.
Studiet er ganske vist kontrolleret, dvs. der er en gruppe, der får C-vitamin, og en gruppe, der ikke gør. Men det er ikke blindet, dvs. både forsøgspersonerne og forskerne ved, hvem der får C-vitamin, og hvem der ikke gør. Der er heller ikke tale om et lodtrækningsstudie, dvs. det ikke er tilfældigt, hvilke forsøgspersoner der får C-vitamin.
Kontrollerne bliver behandlet med smertestillende medicin, men der er ikke oplysninger om, hvorvidt det samme gælder for den gruppe, der får C-vitamin.
Vi ved ikke, om data fra kontrolgruppen og fra den gruppe, der får C-vitamin, er indsamlet på samme tidspunkt. Forfatterne deklarerer ikke, om projektet er sponsoreret af det firma, der sælger C-vitamin.
Dertil kommer, at der siden 1999 er publiceret talrige placebokontrollerede lodtrækningsstudier, der ikke viser effekt. Sådanne studier er samlet i metaanalyser, der konkluderer, at C-vitamin ikke har konsistent effekt, hverken forebyggende eller som behandling af forkølelse. Det gælder f.eks. en Cochrane-analyse omfattende 39 studier og i alt 11.306 deltagere.
Sådanne studier kan naturligvis ikke udelukke, at enkelte personer kan have glæde af et tilskud af C-vitamin, men der er ikke belæg for en generel anbefaling af vitaminet, hverken forebyggende eller som behandling af infektioner.
Kilder:
Hemilä H, Chalker E. Vitamin C for preventing and treating the common cold. Cochrane Database Syst Rev. 2013 Jan 31;2013(1):CD000980. doi: 10.1002/14651858.CD000980.pub4. PMID: 23440782; PMCID: PMC8078152.
Gómez E, Quidel S, Bravo-Soto G, Ortigoza Á. Does vitamin C prevent the common cold? Medwave. 2018 Aug 6;18(4):e7235. Spanish, English. doi: 10.5867/medwave.2018.04.7236. PMID: 30113569.
fortsæt med at læse
