»Pårørende bedes rette henvendelse til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen«. Denne ordlyd fremgik af en rubrik, der var indrykket under dødsannoncer her i avisen. Nu kender jeg ikke den kvinde, der var afgået ved døden. Men jeg begynder at fantasere om hende. Havde hun haft en familie? Var hendes omgangskreds lille, og var hendes bekendte gået bort før hende? Var der mennesker i hendes liv, som hun bare ikke var i kontakt på daglig eller ugentlig vis? Måske ønskede hun at leve uden kontakt til andre. Jeg efterlades dog med det indtryk, at hun var ensom. Måske døde hun af ensomhed? Ensomhed er en faktor, der korter to til tre år af livslængden.
Ved siden af dødsannoncen var der en anden annonce med St. St. Blichers ord »Den største sorg i verden her er dog at miste den, man har kær«. Der er næppe tvivl om, at de to personer, der nu ligger side om side under rubrikken døde, har levet forskellige liv. I begyndelsen af dette år døde to af mine venner. Det gik ikke stille for sig. De blev sendt af sted med maner: store forsamlinger, flotte taler, dejlig musik, mange lovord på tryk, i radio og på tv. For man dør, som man har levet.
