Selv om vinterbadesæsonen lakker mod enden, er det smart at indlede sin næste dukkertsæson allerede nu.

Klarlunds klumme: Vinterbadere har færre sygedage – men det er uklart hvorfor

Foto: DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS
Lyt til artiklen

Vinterbadning boomer i disse år, og vinterbaderne fortæller, at det kolde vand gør godt på legeme og sjæl. Sammenligner man mennesker, der dyrker vinterbadekulturen, med dem, der ikke gør det, finder man, at vinterbadere har færre sygedage. De føler sig også sundere end andre. Vi ved bare ikke, om det er de sunde, der vinterbader, eller om de bliver sundere af at vinterbade.

Hvis vi ser isoleret på effekten af det kolde vand, betyder kuldechokket, at der kommer flere immunceller ind i blodet. Det betyder formentligt, at immunsystemet bliver styrket, i hvert fald i nogle timer. Hopper man ofte i vandet, kan man nok tale om, at vinterbadning styrker immunforsvaret. Det kolde gys kan aktivere det brune fedt, som forbrænder energi. Voksne mennesker har dog kun nogle få gram brunt fedt, så det er usikkert, hvilken betydning det har. Men måske kan vinterbadning påvirke fedtvævet og dermed forebygge type 2-diabetes. Der skal dog en tyk streg under måske. Anden forskning viser, at vinterbadning stimulerer glædeshormonerne serotonin, dopamin og noradrenalin, og der er derfor god grund til at tro, at vinterbadning gør dig glad.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her