De færreste spørger: Hvor meget motion er for meget? Flere spørger: Hvor lidt kan jeg nøjes med? Glem de 10.000 skridt, du kan nøjes med færre end 4.000! Sådan lød overskrifterne for nogle uger siden, da et nyt studie ramte dagspressen, og der er sikkert mange, der har lunet sig ved dette budskab.
Vi har længe fået at vide, at vi skal sigte efter 10.000 skridt om dagen. For nogle år siden var der diskussioner om at nedjustere til 7.000. Men 4.000? Det plejer at høre til kategorien ’stillesiddende livsstil’.




























