Langt flere, især sygeplejersker, skal se patienter i hospitalsengen og deltage i det helt centrale vagtarbejde aften, nat og i weekender, end tilfældet er i dag. Karrierevejen skal ikke begynde ved hospitalets sygeseng og slutte ved en computer. Og langt flere i kommuner og regioner skal op i tid.
Det er tre centrale anbefalinger fra Robusthedskommissionen, som tidligere direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm præsenterede ved et pressemøde i Eigtveds Pakhus i København mandag formiddag.
»Pointen med vores anbefalinger i dag er, at vi skal gøre noget. Det er ikke bæredygtigt bare at fortsætte ad samme vej«, siger Brostrøm på pressemødet, som formand for kommissionen.
Kommissionen blev nedsat i sommeren 2022 af daværende sundhedsminister Magnus Heunicke (S), efter at det var blevet tydeligt, at de danske hospitaler vaklede med blandt andet lange og stigende ventetider til planlagte operationer og ifølge Søren Brostrøm befandt sig i den værste krise i 30 år.
Kommissionsrapporten er også utvetydig. Noget radikalt skal ske. Uden handling forudser kommissionen i rapporten, at »sundhedsvæsenet som fundament for en stærk velfærdssektor risikerer at sprække«, og patienterne risikerer »lavere kvalitet i behandlingen«.
Brostrøm understreger, at det er ikke hele sundhedsvæsenet, som medarbejderne rejser fra, men områder som akutafdelinger, store medicinske og kirurgiske sengeafdelinger, fødegangene, psykiatrien og den kommunale ældrepleje, fordi »mange medarbejdere føler, at det er ulideligt at være i«.
»Det er i meget høj grad, hvor der er stor vagtbelastning, højt tempo, hvor medarbejderne har svært ved at nå deres opgaver og oplever, de må gå på kompromis med faglighed og kvalitet«, siger Brostrøm.
Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) var enig i, at noget skal ske.
»Vi er nået til et punkt, hvor vi ved, at vi ikke kan ansætte os ud af de problemer, der er i sundhedsvæsenet. Det ville være et fattigt svar på de store problemer, der er«.
Alle mangler ansatte
De 17 kommissionsmedlemmer er medarbejderforeningerne som Dansk Sygeplejeråd, Akademikerne og FOA, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, uddannelsesfolk, hospitalsdirektører, sundhedsøkonomer og ledelseseksperter.
Opgaven var at tackle de grundlæggende udfordringer på sundheds- og ældreområdet på tværs af landet, fordi der de kommende år vil komme så markant flere behandlings- og plejekrævende ældre, at ’mere af det samme’ ikke er muligt.
Sundhedsvæsnets krise kan derfor ikke løses ved blot at sende flere penge og ved uddannelse og ansættelse af mere personale, påpeger kommissionen og Brostrøm ved præsentationen.
Anbefalingerne bygger på en præmis om, at »det er uholdbart og urealistisk, at vi blot øger antallet af medarbejdere«, fordi hele det danske samfund de kommende år vil mangle medarbejdere. Om det sagde Søren Brostrøm på pressemødet:
»Vi kan ikke fremadrettet optage en uforholdsmæssig stor andel af den danske arbejdsstyrke. Hvis vi bare skulle rekruttere os ud af det, ville det gå ud over andre velfærdsområder, og det mener vi ikke er bæredygtigt«.
I år 2000 var knap hver femte dansker over 60 år. I dag er det mere end hver fjerde. I 2040 forventes det at være omkring hver tredje, påpeger rapporten.
Særligt andelen af den danske befolkning over 80 år vil stige markant de kommende år, hvor netop behovet for kommunal pleje og regional behandling er størst. I 2050 er der dobbelt så mange +80-årige som i dag, skønner kommissionen. Og andelen af multisyge vil stige, fordi lægerne heldigvis er langt bedre til at holde folk med kræft, hjerte-kar- og alvorlige livsstilssygdomme i live.
I alt har kommissionen præsenteret 20 anbefalinger grupperet omkring skarpere prioritering, sikre attraktive arbejdspladser tæt på kerneopgaven – altså patienten i hospitalssengen og borgeren på plejehjemmet eller i eget hjem – samt større fokus på faglig fleksibilitet.
Pres fra corona og strejke
Før pandemien var der også problemer med at rekruttere og fastholde især sygeplejersker, jordemødre og sosu’er. Men pandemiens voldsomme oplevelser for personalet, mangel på anerkendelse for indsatsen og sygeplejerskestrejken i sommeren 2021, hvor regeringen efter ti uger greb ind og afviste sygeplejerskernes krav, satte turbo på en negativ spiral af modvilje blandt særligt hospitalsansatte.
I 2022 forlod 13,3 procent, omkring 4.600, af sygeplejerskerne det offentlige sygehusvæsen. En markant større afgang end før pandemien og fra 2020 til 2022.
Særligt de unge og de ældste sygeplejersker forlod hospitalerne, og oftest arbejdet på akutmodtagelser og de medicinske afdelinger, som er præget af vagtarbejde. De tilbageværende sygeplejersker dækker derfor flere ’skæve’ vagter.
Det er en af årsagerne til, at Robusthedskommissionen ønsker, at aften-, natte- og weekendarbejdet fremover bliver fordelt på flere medarbejdere. En bredere fordeling af vagtarbejdet »skal ske under hensyntagen til særlige individuelle og helbredsmæssige hensyn«.
Nye ansatte på hospitaler skal som udgangspunkt også tage del i vagtarbejdet, hvilket Region Hovedstaden og Region Syddanmark har forsøgt sig med, så en sygeplejerske på et ortopædkirurgisk ambulatorium med arbejde i dagtid fremover også skal møde patienter på operationsgangen aften, nat og i weekender.
Frivilligt eller tvunget?
Kommissionen skriver ikke, hvordan flere allerede ansatte sygeplejersker skal deltage i vagtarbejdet.
Flere faggrupper, f.eks. ergo- og fysioterapeuter og diætister, skal også kunne deltage i vagtarbejdet efter oplæring, foreslår kommissionen.
Sundhedsminister Sophie Løhde anerkender, at for meget vagtarbejde hviler på for få.
»Presset skal tages af de skuldre, som bærer allermest. Jeg hæfter mig ved de anbefalinger, der handler om, at vagtarbejdet skal fordeles mere ud«, siger hun uden at forklare nærmere hvordan.
Hospitalspersonalets karrierevej bør desuden ændres, lyder en anbefaling, så den rettes mod det patient- og borgernære arbejde, altså kernefunktionen.
Kommissionen ønsker også, at flere medarbejdere vælger at gå op i tid, så der fremmes en ’fuldtidskultur’. I dag arbejder tre ud af fire sosu’er og hver anden sygeplejerske på deltid.
Nu er anbefalingerne fra Robusthedskommissionen præsenteret. Nogle kan indføres lokalt, andet skal understøttes af faglige retningslinjer, ved kommende trepartsaftaler mellem arbejdsmarkedets parter, andet kræver lovgivning.
fortsæt med at læse
