Regeringens plan om at indføre skatteyderbetalt fertilitetshjælp til barn nummer to vil først og fremmest komme de mest velhavende par til gode, viser en analyse fra Rockwool Fonden.
For de par, der tilhører de 20 procent med højest indkomst, kommer 15 procent af de nyfødte børn til verden via fertilitetsbehandling. Omvendt gælder det kun for 4 procent af børnene hos de 20 procent med lavest indkomst, viser beregningerne.
Statsminister Mette Frederiksen (S) bebudede regeringens plan under sin nytårstale. Gratis hjælp til barn nummer to skal indføres, »så der forhåbentligt kan komme en lillebror eller en lillesøster«, sagde statsministeren. Peter Fallesen, der er forskningsprofessor ved Rockwool Fonden og står bag analysen, forventer, at lovændringen vil medføre op mod 500 flere nyfødte børn om året.
Grunden til, at det vil komme de mest velstillede par til gode, skyldes flere ting, lyder vurderingen. Det hænger blandt andet sammen med, at de par, der er blandt de rigeste, får børn senere end dem, som tjener mindst. De rigeste har derfor sværere ved at få børn naturligt, lyder det.
»En anden årsag er, at højtuddannede kvinder typisk er længere tid om at finde en partner, hvilket også gør, at de går senere i gang med at prøve at få børn«, siger Peter Fallesen i en skriftlig kommentar.
Hvert ottende barn kommer til verden efter fertilitetsbehandling
Samtidig er de højtuddannede og mest økonomisk velstillede ifølge forskningsprofessoren »ofte bedre til at navigere i junglen af sundhedstilbud«.
»De er mere bevidste om deres muligheder og reglerne og udnytter derfor tilbuddene bedre«, siger Peter Fallesen.
Han har i sin analyse skilt tallene ad mellem første- og andengangsfødende for at få afklaret, om det er manglen på finansiel evne, som afholder de mindst velhavende fra at få fertilitetsbehandling.
»Og det ændrer ikke på noget. Der er en overrepræsentation af højindkomstfamilier blandt både førstegangsfødende og andengangsfødende«, siger Peter Fallesen og uddyber:
»Så hvis der var en udligner, skulle det se anderledes ud for de andengangsfødende«.
Samlet er det i dag hvert ottende barn i Danmark, som kommer til verden efter fertilitetsbehandling. Som følge af årsskiftet har kvinder og par nu ret til seks skatteyderbetalte forsøg med reagensglasbehandling til barn nummer et på offentlige fertilitetsklinikker, vedtog Folketinget sidste år.
Før lovændringen havde man kun ret til tre forsøg. Regeringen har i forvejen et politisk flertal for sit forslag, men det ventes, at der vil være opbakning i resten af Folketinget. En af udfordringerne for kvinder og par er dog ventetiden til at få hjælp til et barn. Det er uvist, om regeringen har planer på dét område.
ritzau
fortsæt med at læse
