Kan faste øge risikoen for sygdom og død?
Den bekymrede fastende: Min veninde og jeg er i 50’erne og er begyndt at faste med et 8 timers åbent vindue – det er vi glade for, og min veninde har været i gang i to år. Men så finder min veninde en artikel fra American Heart Organisation (som vi betragter som en valid organisation). Artiklen peger på en enorm overdødelighed helt op mod 91 procent for mennesker, der faster på denne måde. Hvad tænker du om denne påstand?
Bente Klarlund Pedersen: Uanset om man er interesseret i betydningen af faste eller ej, så peger I på et problem, som er af interesse for alle læsere. Det drejer sig om, at forskningsresultater af og til bliver blæst op i medierne på en måde, der ikke er hold i.
I henviser til en påstand, der har cirkuleret i flere medier, nemlig at periodisk faste eller tidsbegrænset spisning kan øge risikoen for sygdom i hjertet. Påstanden stammer fra en kinesisk undersøgelse, som endnu ikke er bragt i et videnskabeligt tidsskrift, og som derfor ikke er fagfællebedømt med et kritisk blik på, hvordan forskerne fortolker deres data. Forskerne præsenterede deres resultater, som de selv kalder foreløbige, på en videnskabelig kongres i form af et resume af undersøgelsen – ikke i form af en artikel. I forskningsverdenen lægger vi vægt på, at resultater er bedømt af andre forskere, så man har mulighed for at se bag om resultaterne. Dette sker ikke, når man indsender et resume til en kongres.
Der er i øvrigt tale om et observationsstudie. Denne type studier kan f.eks. sige, om der er en statistisk association mellem faste og hjertesygdom, men de fortæller ikke, om der er en årsagssammenhæng. Det er muligt, at de personer, der i dette studie praktiserede tidsbegrænset spisning i forvejen var mere syge eller på andre måder var forskellige fra dem, der ikke dyrkede dette spisemønster. Alt i alt ved vi meget lidt om det omtalte studie.
Det har dog ikke holdt folk tilbage fra at gengive påstanden om risikoen for at dø tidligere. ’Populær fastetrend kobles til 91 procent højere risiko for hjerte-kar-sygdomme’, lød det blandt andet i en overskrift om undersøgelsen i Illustreret Videnskab. Der er her, som omtalt i Videnskab.dk, tale om en gengivelse af undersøgelsen, som flere forskere og eksperter har kritiseret i internationale medier. Magasinet Forbes skriver: »Det er endnu et eksempel på, hvordan fund i et observationsstudie bliver blæst ud af proportioner«.
Forskeren Philip Ruppert fra Syddansk Universitet har udgivet en videnskabelig gennemgang af fastens indvirkning på kroppen. Til Videnskab.dk fortæller han, at leveren begynder at lede efter alternative energikilder, når man stopper med at spise. Normalt forbruger leveren glukose, men efter omkring 12 timer uden mad begynder den i stedet at nedbryde fedtsyrer og udskille ketoner i en proces kaldet ketogenese. Denne proces er forbundet med en række positive sundhedseffekter, f.eks. bedre kontrol med blodsukkeret, mindre inflammation, forbedret hjernefunktion og forbedret appetitkontrol.
Der forskes aktuelt meget i tidsbegrænset spisning/periodisk faste. Alle studier viser ikke det samme, men trenden er, at jo mindre spisevinduet er, jo større sundhedseffekt. Hvis man kun spiser i otte timer, ser man større effekt, end hvis man spiser i ti timer.
Befinder man sig godt med at dyrke periodisk faste, kan man altså roligt fortsætte. Man bør dog ikke eksperimentere med faste, hvis man er barn, har en spiseforstyrrelse, er gravid eller ammende. Personer med type 1-diabetes bør udvise forsigtighed, da faste kan påvirke deres blodsukkerniveauer og kræve justeringer af deres medicin.
fortsæt med at læse
