Bente Klarlund svarer på spørgsmål fra læserne. Denne gang om virus og æg.

Bente Klarlund: Der er en udbredt og sejlivet myte om æg, som har lydt siden 1970’erne

En metaanalyse fra 2021 fandt, at de personer, der spiste mere end et æg om dagen, havde en signifikant lavere forekomst af sygdom i kranspulsårerne, svarer Bente Klarlund blandt andet en læser, som vil vide, om han spiser for mange æg.
En metaanalyse fra 2021 fandt, at de personer, der spiste mere end et æg om dagen, havde en signifikant lavere forekomst af sygdom i kranspulsårerne, svarer Bente Klarlund blandt andet en læser, som vil vide, om han spiser for mange æg.
Lyt til artiklen

Hvad er forskellen på virus og bakterier?

Louise: Sidste vinter havde jeg en lang sygdomsperiode. Det startede med en slags influenza, og min læge mente i hvert fald, at der var tale om en virusinfektion. Men så blev jeg endnu mere syg med 40 grader i feber, og det endte med, at jeg fik penicillin, fordi lægen mente, at jeg nu havde fået en bakterieinfektion. Jeg er klar over, at virus ikke kan behandles med antibiotika, men hvad er egentlig forskellen på virus og bakterier?

Bente Klarlund Pedersen: Jeg har hørt mine patienter fortælle, at deres virus er blevet til bakterier. Det er en misforståelse, der bunder i, at en virusinfektion ikke så sjældent afløses af en bakterieinfektion. Det er ikke ualmindeligt, at en infektion med influenzavirus efterfølges af en lungebetændelse med bakterier, f.eks. pneumokokker. Det skyldes, at influenzaen har overbelastet immunsystemet, som er udmattet og ikke stærkt nok til at bekæmpe en bakterieinfektion. Men virus kan ikke blive til bakterier, og det omvendte er heller ikke tilfældet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her