»Det kræver et godt helbred at ligge på hospitalet«. Som læge har jeg af og til oplevet, at denne bemærkning rummer en betydelig sandhed. Engang imellem bliver en person indlagt, for at vi kan sikre os, at han eller hun er helt rask. Det gælder f.eks. personer, der skal være knoglemarvsdonorer, eller som skal donere den ene nyre til transplantation.
Selv om en sådan person efter grundig undersøgelse viser sig at være ved særdeles godt helbred, oplever jeg ikke så sjældent, at den raske person kommer til at føle sig småsyg under indlæggelsen. Det kan der naturligvis være mere end én grund til. Men en oplagt forklaring er, at man ofte bliver meget inaktiv, når man er indlagt på et hospital, og med inaktivitet følger dårligt humør og alment ubehag.
