Klarlunds brevkasse: Piberygning skader lige så meget som cigaretter

TOBAKSFORSKEL. Er der ikke forskel på tobak, om man ryger cigaretter eller pibetobak og cigarer?, spørger en læser. (Arkivfoto)
TOBAKSFORSKEL. Er der ikke forskel på tobak, om man ryger cigaretter eller pibetobak og cigarer?, spørger en læser. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Jakob spørger:

Først en korrektion.

Det er ikke i brevene til menigheden i Korinth, at apostlen Paulus giver udtryk for det eksistentielt gådefulde forhold, at »det gode, jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, jeg ikke vil, det gør jeg«, som du refererer i din fortrinlige klumme ’Det gode øjeblik’? (5. november, red.). Stedet er kap. 7, vers 18 ff. i hans brev til menigheden i Rom. Jeg kunne så drillende spørge, om du har bedre hold på kilden til punkt 4 (’nul tobak’) i din sundhedens topti. Jeg er for så vidt ikke i tvivl om, at tobak ikke er sundt; men jeg kunne godt tænke mig at spørge, om der ikke er forskel på tobak, om man ryger cigaretter eller pibetobak og cigarer? For nogle år siden stod jeg i en rygepause på en konference og talte med en cigarryger, der fortalte, at han under et ophold i USA havde fået hjerteproblemer og var blevet hospitalsindlagt. Lægerne havde spurgt til hans rygevaner, og han fortalte, at han dagligt røg nogle cigarer. Det var de ophøjet ligeglade med. Det, der udelukkende interesserede dem, var, hvorvidt og hvor mange cigaretter han røg. Det var alene i cigaretrygningen, de så problemet. Og lidt i samme boldgade: For et års tid siden spillede jeg ved en lejlighed kort med en af dine højtestimerede professorkolleger fra Rigshospitalet. Jeg ryger lidt pibe, og kun pibe, og hans bemærkning var, at det anså han for uproblematisk. Det var cigaretterne, der var den store sundhedsfare. Jeg bilder mig som sagt ikke ind, at tobaksrygning under nogen form er sundt; men spørgsmålet er, om der ikke er former for tobaksnydelse, der er mindre skadelige end andre. Når du siger ’nul tobak’, bygger det så på undersøgelser, der alene eller overvejende forholder sig til cigaretrygning, eller indgår der også studier, der dokumenterer farer forbundet med rygning af cigarer og pibetobak?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her