Spørgsmål fra læser Erik:
Fokus på motion og folkesundhed er øget, og nye motionstrends som maraton, cykelløb og triatlon har taget over.
Hvad er effekten af al den motion på aldringsproces og livskvalitet i de sidste år? Den fysiske effekt synes oplagt: flere leveår og flere år, hvor den ældre er selvhjulpen, jeg mindes, at du har skrevet om færre skranteår. Men har motion en effekt på hjernens aldringsprocesser? Nedsat risiko for demens, Alzheimers, Parkinsons etc.?
Eller risikerer motionsfetichister at ende livet som svært demente jernmænd i topform, der ’bare ikke vil dø’.
Svar:
Det er muligt, at der findes demente jernmænd, men statistisk set er demens sjældnere hos motionisterne end hos dem, der gennem livet har valgt sofaen frem for løbeskoene. Vi ældes med forskellig hastighed. Genetikken spiller ind, men det er muligt at forhale aldringsprocesser med en generelt sund livsstil. Som du nævner det, har jeg tidligere beskrevet skranteårene; den periode, inden man dør, hvor man er småsyg og ikke kan klare sig selv. Det er en skrøne, at et længere liv nødvendigvis medfører flere skranteår.
LÆS OGSÅ Klarlunds brevkasse: Kvit rødvinen og smid kiloene
Hvis man lever sundt med masser af fysisk aktivitet og sund kost, udviser nultolerance over for tobak og har et beskedent forbrug af alkohol, sætter skranteårene ind senere. For hvert år man lever længere som resultat af sund livsstil, får man næsten dobbelt så mange år med god livskvalitet. Der er således ikke bare tale om en forskydning af skranteårene. Man får længere tid, hvor man er rask, og færre år, hvor man skranter, inden man dør. Man får også flere år, hvor de kognitive funktioner opretholdes.
Der findes mere end 200 forskellige sygdomme, der kan forårsage demens, hvoraf de hyppigst forekommende er de såkaldte neurodegenerative sygdomme, som f.eks. Alzheimers sygdom, der er årsag til over halvdelen af demenstilfældene. Af andre vigtige demensformer kan nævnes åreforkalkning i hjernens blodkar.
Demens er ikke en naturlig følge af alderdom, men skyldes altid sygdom eller skader i hjernevævet, og selv om høj alder udgør den stærkeste risikofaktor for udvikling af demens, viser alderdomsforskningen, at flertallet af ældre bevarer deres kognitive funktioner og ikke bliver demente.
