Klarlund: Skal man tabe sig under graviditeten, hvis man har et BMI over 30?

Anbefaling. En del læger er af den opfattelse, at det ikke er farligt, at man ligger i den  lave ende af den anbefalede vægtstigning, hvis det sker som følge af en mere fornuftig livsstil end før graviditeten.
Anbefaling. En del læger er af den opfattelse, at det ikke er farligt, at man ligger i den lave ende af den anbefalede vægtstigning, hvis det sker som følge af en mere fornuftig livsstil end før graviditeten.
Lyt til artiklen

Spørgsmål fra læser Johanne:

Hvad er der egentlig videnskabeligt belæg for at sige om vægttab tidligt i graviditeten? På den ene side hører man, hvor stor risiko der er forbundet med overvægt, på den anden side, at man ikke må slanke sig. Hvis man f.eks. har et bmi på 33, må man så arbejde på at komme ned på under 30?

Svar:


Det videnskabelige belæg er spinkelt, når det gælder rådgivning om, hvorvidt det er tilrådeligt eller ej at tabe sig, hvis man er gravid og har et bmi på over 30. Jeg har talt med en ekspert på området, der siger, at man ved et bmi på 33 ikke vil tilråde et egentligt vægttab, men en begrænset vægtstigning på omkring 6 kg som følge af kostomlægning og motion.

LÆS ARTIKEL Gravides brug af antibiotika kan senere give barnet astma

Omkring 13 procent af alle kvinder i den fødedygtige alder har et bmi over 30, så dit spørgsmål er relevant for mange kvinder. Ved et bmi på over 30 er der øget risiko for komplikationer for mor og barn, og risikoen stiger med stigende bmi. Når man alligevel fraråder slankekure, skyldes det, at man er bekymret for, at ketonstoffer og eventuelle stoffer, der frigives fra fedtvævet i forbindelse med vægttab, kan skade fosteret.

Men der findes ingen god evidens på området. Det er velkendt, at en del kvinder har udtalt kvalme og madlede i begyndelsen af graviditeten og derfor taber sig 3-5 kg. Men der er ingen stærke holdepunkter for, at dette vægttab er skadeligt for barnet.

Med hensyn til langtidseffekter, er dette område ikke godt undersøgt for overvægtige gravide kvinder. Hvis et foster har været direkte underernæret i graviditeten, som det ofte forekommer i udviklingslande, eller hvis man er den mindste af et tvillingepar, vil denne underernæring i fostertilstanden sætte nogle fodspor i barnets dna (epigenetik), der betyder, at barnet vil have øget risiko for senere udvikling af type 2-diabetes.

LÆS OGSÅ Gravid spørger Klarlund om råd: Må jeg løbe, selvom jeg får sidestik?

Men som sagt ved man ikke, om det er relevant for overvægtige gravide. De officielle danske anbefalinger ved et bmi over 30 er en vægtstigning på 6-9 kg, mens den anbefalede vægtstigning er 10 til 15 kg for kvinder med et bmi på 18,5 til 25.

En del læger er af den opfattelse, at det ikke er farligt, at man ligger i den lave ende af den anbefalede vægtstigning, hvis det sker som følge af en mere fornuftig livsstil end før graviditeten, og såfremt man sikrer sig tilstrækkeligt med vitaminer og mineraler.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her