Spørgsmål fra læser Anne Hansen:
Hjemme hos os elsker vi julen og dens traditioner. En af de faste er, at vi bruger kanel i alting – i småkagerne, i gløggen og på risengrøden. Det hele må gerne smage og dufte af kanel.
Men hvor stammer denne tradition fra? Og er kanel sundt?
Svar:
Man mener, at kanelen har vundet indpas i den danske julemad, fordi den blev importeret langvejsfra fra Østen og dermed havde en høj pris og blev opfattet som noget fint og fornemt, som man gemte til julen. LÆS ARTIKELKanelsnegle med for meget kanel kan skade leveren
Risengrød, som i dag er billig mad, var også engang en dyr og dermed fin spise. Den bestod af sødmælk og importerede risgryn. Og den sukker, som kanelen blev blandet op med, hørte til de dyre varer. I dag synes vi, at julemaden skal være traditionsrig, og selv om risengrød med kanelsukker er forholdsvis billig mad, holder vi fast på de gamle madvaner.



























