Anonym:
I foråret skrev jeg til din brevkasse og fik et fint svar. Jeg rådspurgte dig om, hvorvidt der fandtes en vaccine imod en kommende forelskelse i lighed med den, man får mod influenzaen, som i lighed med influenzaen kan angribe en, når forsvarsmekanismerne er nede, med det resultat, at man er ude af stand til at passe noget som helst. Nej, svarede du og afsluttede med et Leonard Cohen-citat: »There aint’t no cure for love«.
Du havde ret – det gik som forudset – og jeg blev kastet ind i et kærlighedsforhold, der i øvrigt har vist sig at være det dejligste eventyr, jeg mindes at have oplevet i mit lange liv, hvor jeg ellers har oplevet lidt af hvert. Vi er jævnaldrende, han fylder 65 – jeg er lige fyldt 67. Jeg elsker ham, han elsker mig. Vi er fyldt med overskud, griner og snakker om hinandens forskelligheder og fortid. Vi har herlig sex og føler, at fremtiden ligger lys og lykkelig foran os.
