Mand, 67 år:
Jeg har løbet i cirka 27 år og haft megen fornøjelse af det, men i de senere år har jeg fået en kraftig diarré, hver gang jeg løber. Jeg har fået taget blodprøver, min afføring har været sendt til Næstved Sygehus (en folkeundersøgelse her for nylig), og der har ikke været noget at bemærke. Problemet har været så stort, at jeg stærkt har overvejet at stoppe med at løbe.
For ikke så længe siden sad jeg så og googlede ’løbediarré’ og så, at der var andre med samme problem, som af deres læge var blevet tilrådet at tage en stoppille, hver gang de skulle ud at løbe. Det gjorde jeg så også, og diarreen forsvandt med det samme. Er det det, der skal til, eller kan man gøre andet?


























