Jeg er ikke sulten om morgenen. Heller ikke selv om jeg har været ude at løbe. Og jeg synes kun, man skal spise, når man er sulten. Jeg vil gerne have kaffe, men til hverdag har jeg ikke behov for morgenmad. Det er dog noget, jeg normalt holder for mig selv, for hvis jeg nævner det, er der altid nogle, der bliver skuffede og ser på mig med bekymring, som var der tale om halvkriminel adfærd.
Ideen om, at morgenmåltidet er dagens vigtigste, bygger på en formodning om, at såfremt man ikke starter dagen med fyldt mave, vil hungersulten sætte ind op ad formiddagen, hvorefter man kaster sig over alt det usunde.




























