Danmark er et af de rigeste lande i verden. Alligevel har vi svært ved at bryde den sociale arv. Det er konklusionen på et nyt studie fra økonom og nobelprisvinder James Heckman fra Chicago og forskningsleder ved Rockwool Fondens Forskningsenhed Rasmus Landersø.
Trods gratis sundhedspleje for nyfødte, ti års skolegang samt fri og lige adgang til uddannelse ser vi, at danske børn i meget stort omfang følger i deres forældres fodspor.




























