Kolesterolnedsættende medicin er blevet så udbredt i Danmark, at vi nærmer os amerikanske forhold, hvor folk over en vis alder hælder pilletypen ned, som var det vitaminer. Det skader jo aldrig at forebygge, og slet ikke i betragtning af, at følgerne af forhøjet kolesterol kan være dybt alvorlige: blodprop i hjertet eller hjernen. Eller mindre fatalt: så kraftig åreforkalkning i benene, at man dårligt kan gå, på grund af iltmangel. Folkelig frygt for at være i risikogruppe At spørgsmålet optager befolkningen, er Mogens Lytken Larsen, en af landets eksperter på området, adjungeret professor, dr.med. og ledende overlæge på hjertemedicinsk afdeling ved Odense Universitetshospital, ikke i tvivl om. Flere forsider på tabloidaviserne hvert år er et tydeligt tegn, som øger den folkelige frygt for at være i risikogruppen. Mødes de ængstelige i lægens venteværelse, er det ifølge Mogens Lytken Larsen let at blive endnu mere forvirret. For mens A er glad for, at det blev opdaget, at hans kolesteroltal var 5,7, så han kan forebygge blodpropper med kolesterolnedsættende medicin, undrer B sig over, at han ikke skal behandles, da hans tal var nøjagtig det samme. Men begge patienter er behandlet korrekt. »For det er en myte, at forhøjet kolesterol altid skal behandles. Det er ikke farligt i sig selv, men skal altid ses i sammenhæng med andre risikofaktorer. Mange bliver bange, hvis de læser om emnet og finder ud af, at de har et tal på over 5 mmol/l. Men det har cirka 45 procent af den danske befolkning. Og er de så syge og skal i behandling? Nej, det skal de selvfølgelig ikke«. Hvorfor ikke? Målet for behandling er jo at komme under 5 mmol/l? »Mange faktorer spiller ind. Der findes jo flere kolesteroltal: det totale, det gode og det dårlige, og i vurderingen er det meget vigtigt at se på sammensætningen«. Den gængse målestok kan altså let give anledning til unødig bekymring? »Ja, i allerhøjeste grad. Mange lidt ældre kvinder har meget af det gode kolesterol og bliver derfor unødigt forskrækkede over et let forhøjet kolesteroltal«. Hvilke andre faktorer skal vurderes? »Har man en hjerte-kar-sygdom eller diabetes, skal man stort set altid have kolesterolnedsættende medicin. Hos raske med forhøjet kolesterol skal tallene bl.a. sammenholdes med, om man er disponeret for blodprop eller hjerte-kar-sygdomme – altså har andre i den nære familie haft det i en ung alder – om man ryger, er overvægtig, har højt blodtryk og får motion. Alder og køn spiller også ind«. Hvordan? »Mænd rammes oftere end kvinder, og risikoen stiger generelt med alderen. Men igen skal man passe på med generelle pejlemærker baseret på statistik. De kan føre til overdreven risikovurdering ved høj alder og underdreven ved lav«. Er der bivirkninger ved medicinen? »Nej, efter 25 års brug er der ikke påvist langtidsskader, og de forbigående er til at overskue, nogle få procent oplever lidt muskelsmerter«. Så incitamentet til at undgå overflødig behandling er økonomisk? »Det gælder om at bruge pengene, hvor de gør mest nytte. Men også om at undgå unødig frygt og sygeliggørelse ved at give forebyggende behandling til raske. Det skønnes at gælde omkring 100.000 mennesker i dag, men man må gå ud fra, at den udskrivende læge har vurderet, at det kan betale sig pga. andre risikofaktorer«. Kunne medicinen være en kur i forbindelse med julen? »Det var en fristende tanke, hvis den kunne modvirke effekten af juleflæsk og andefedt, men den holder ikke. Medicinen er tvært imod langsomtvirkende og skal tages hver dag år efter år. Effekten mærkes ofte først efter cirka tre år«. Kan virkningen erstatte kostomlægning? »Nej. Fundamentet er sund kost og livsstil«. Er slanke mennesker på den sikre side? »Mange tror fejlagtigt, at højt kolesterol kun rammer fede mennesker. Men vi laver selv to tredjedele af kolesterolet, så tallet kan være højt trods mager kost og motion. Desuden har 1 ud af 500, svarende til cirka 10.000 danskere, et medfødt forhøjet kolesteroltal på langt over 8, som det er vigtigt at være opmærksom på«. Hvad er dit råd til almindelige mennesker? »Er man ikke diabetiker, arveligt disponeret eller har åreforkalkning, trykken for brystet ved anstrengelse eller andre tegn på hjerte-kar-sygdom, men alligevel er bekymret over et lidt højt kolesteroltal, må det være op til den praktiserende læge at lave de undersøgelser, der er nødvendige for at samle alle brikker til det puslespil, som afgør, om der er grund til at få kolesterolsænkende medicin«.