Mænd og koner til demente er så pligtopfyldende over for deres syge livsledsager, at de selv bliver syge af det. De rammes oftere af depressioner, bruger meget mere medicin og har oven i købet selv en større risiko for at blive ramt af demens.
Det viser adskillige undersøgelser af sundhedstilstanden blandt de pårørende til demente. Blandt andet viser et langtidsstudie fra Utah i USA, at risikoen for, at den pårørende selv får demens, stiger med 48 procent, formentlig på grund af fælles livsstil samt stress og social isolation. Sygdommen, som ofte varer mange år, ødelægger den syges hjerne, så flere og flere funktioner forsvinder. Aldrig på Plejehjem »I nogle forhold har man lovet hinanden, at plejehjem aldrig kommer på tale. Men jeg har set mange pårørende knække halsen på ikke at give opgaven fra sig i tide. Det synes jeg, man skal gøre«, siger Gunhild Waldemar, der er professor og leder Nationalt Videnscenter for Demens ved Rigshospitalet. 85.000 danskere lider af demens, men det tal forventes at stige til det dobbelte i løbet af de kommende 30 år, fordi den danske befolkning i gennemsnit vil komme til at leve længere. Demens rammer fortrinsvis efter 65-års alderen. LÆS ARTIKELGert har tabt sin elskede til glemslen »De fleste vil helst kunne klare sig selv. Men de har ikke fantasi til at forestille sig, hvordan det vil være at passe den anden, hvis vedkommende er dement«, siger Gunhild Waldemar. De svære faser Demens er det ord, man bruger, når en persons hjernefunktioner begynder at svigte. Det skyldes i de fleste tilfælde sygdommen Alzheimers, men kan også være affødt af andre sygdomme: Parkinsons, alkoholisme eller små blodpropper i hjernen. Og det er ikke altid, at man ved, hvorfor demensen rammer.
