I både Tyskland, Norge, Australien og USA bliver nødhjælpsarbejdere lige nu behandlet for ebola. Fælles for de smittede er, at de har fået den frygtede virus under nødhjælpsarbejde i ebola-ramte lande.
I Danmark behandles danske nødhjælpsarbejdere, som vender hjem fra deres arbejde i ebola-ramte lande med ebolapatienter, som alle andre danskere.
»Vi har nogle meget præcise retningslinjer, og de gælder for alle – uanset om det er udsendte eller almindeligt rejsende. De hjælpeorganisationer, der er i landene, har jo også selv grundige forholdsregler, hvor de sørger for at informere udsendte, før de rejser og under deres ophold. Og fordelen er jo, det er folk, der er direkte og indirekte beskæftiget med ebola-indsats og er særligt informerede om sygdommen. Så vi er fuldstændig trygge«, siger Søren Brostrøm, Enhedschef for sygehus og beredskab i Sundhedsstyrelsen.
Danmark har i øjeblikket omkring 50 borgere i lande, Liberia, Sierra Leone og Guinea, hvor ebola-virussen ifølge WHO nu i alt har kostet over 4.000 mennsker livet.
Størstedelen af danskerne i de vestafrikanske lande er læger, sygeplejersker, nødhjælpsarbejdere og andet sundhedspersonale, oplyser Udenrigsministeriets borgerservice på baggrund af deres såkaldte danskerlister.
Ebola-smitte i Danmark er usandsynligt
Hos Sundhedsstyrelsen påpeger man, at risikoen for, at ebola kommer til Danmark, er »meget, meget lille«:
»Vi har til dato set ti tilfælde af ebola i Europa, og det er alle sammen tilfælde – bortset fra en spansk sygeplejerske – hvor man har hentet en patient til landet, hvor man vidste, de var ebola-smittet i forvejen, så sandsynligheden, for at virussen kommer tilfældigt ind i Europa, er meget lille. Men vi kan selvfølgelig ikke udelukke det, for det er jo sket én gang i USA«, siger Søren Brostrøm.
Så der er ingen særlige retningslinjer for de mennesker, der har været udsendt til ebola-ramte lande og haft direkte kontakt med ebola-patienter?
»Man kan ikke sige, at de er særlige. For det er sådan set ikke vigtigt, om man har en kasket på, hvor der står Læger Uden Grænser. Alle skal behandles lige. Vi følger løbende udviklingen, men retningslinjerne er sendt ud i systemet for flere måneder siden, og de ligger helt fast«, siger han.
Ebola-frygt i Spanien: »Hvad skal vi gøre? Ingen fortæller os noget«Lone Simonsen, der er professor i Global Sundhed og Epidemiologi ved George Washington Universitetet i USA og Lundbeck Gæsteprofessor på Københavns Universitet, påpeger, at ebola er en virus, der ikke smitter, før man får symptomer.
Så hvis nødhjælpsarbejdere er opmærksomme på symptomer, og bliver isoleret, hvis de skulle få symptomer, så er de ikke fare for samfundet, mener hun.
»Der er rigtig mange hjælpearbejdere, der arbejder i de tre afrikanske med ebola, og det er meget få, der er blevet smittet. Selvom de er midt i det, så er de rigtig gode til at beskytte sig selv. Så jeg vil mene, at risikoen for dem er relativt lav«, siger hun
Ekspert: Der vil komme flere tilfælde i Vesten
I forgårs advarede en af World Health Organizations (WHO) rådgivere om, at der nu er en stor risiko for, at vi vil se flere europæere, der bliver smittet i Europa.
Det er især sundhedsmedarbejdere, der er i farezonen, sagde rådgiveren professor Piot, der også opdagede ebola-virussen, til BBC:
»Den mindste fejl kan være fatal. Sundhedspersonale er for eksempel udsat for stor risiko, når de kommer ud fra en isolationsenhed og skal fjerne deres beskyttelsesudstyr«.
Kritikken hagler ned over ebolaberedskabDet skete, efter at en spansk sygeplejerske angiveligt pådrog sig ebola-virussen, efter hun havde stået for plejen af en spansk præst, der havde fået virussen i Sierra Leone og siden blev evakueret til Madrid for at modtage behandling. Han døde for to uger siden på hospitalet, hvor den spanske sygeplejerske arbejdede.
Også i Tyskland behandles netop nu en FN-ansat fra Liberia. Han er den tredje person med ebola, der bliver behandlet i landet
I Australien er en australsk sygeplejerske netop nu under observation for, om hun er blevet smittet med ebola efter at have arbejdet for Røde Kors i en måned i Sierra Leone, som sammen med Liberia og Guinea er de steder, hvor ebola-epidemien har ramt hårdest.
Tyskland behandler tredje patient for ebolaOg så sent som i onsdags døde den første person, der var diagnosticeret med ebola i USA på et hospital i delstaten Texas. Manden var fløjet fra Liberia til Texas for at besøge sin familie, men inden afrejsen var han blevet smittet med den dødbringende virus.
I nabolandet Norge er en sundhedsmedarbejder fra Læger uden Grænser nu indlagt på Oslo universitetssygehus, efter at hun i under sin udsendelse til Sierra Leone blev diagnosticeret med ebola.
Ingen bekymring hos danske myndigheder
Men tilfældene har ikke givet de danske myndigheder anledning til bekymring, siger Søren Brostrøm:
»Vi følger løbende situationen, og det er klart, at når der er tilfælde indført i Europa, så kigger vi da på, om vores retningslinjer skal opdateres. Det har vi bare ikke grund til nu«.
Bør man overveje at indføre en isolationsperiode for sundhedsarbejdere, der har været i direkte kontakt med ebola-smittede, selvom de måske ikke umiddelbart har nogen virus-symptomer?
»I vores retningslinjer står meget klart, hvordan man laver en risikovurdering i Danmark. Hvis der risiko for højeksponering, så er det embedslægen, der vurderer risikosituationen og skal foreslår eventuelle karantæneforanstaltninger. Men der er absolut overhovedet ikke noget, der tyder på, at vi for brug for alle disse forholdsregler i Danmark«.
Verdensbanken: Ebola koster milliarderSå er det op til de organisationer, der udsender sundhedspersonale, at tage yderligere forholdsregler som f.eks. karantæne efter hjemkost, hvis de vil det?
»Ja, men de skal selvfølgelig følge vores retningslinjer«.
Så i vil ikke pålægge organisationer yderligere foranstaltninger?
»Nej«, siger Søren Brostrøm fra Sundhedsstyrelsen.
Ekstra forholdsregler
Hos Læger Uden Grænser, som er den eneste danske organisation, hvor de udsendte sundhedsfagligt behandler ebola-ramte, har man i øjeblikket seks danskere udsendt i Sierra Leone. Yderligere tre danskere har været udsendt og er nu hjemvendt til Danmark igen.
For udviklingsorganisationen IBIS er i øjeblikket en enkelt dansk medarbejder på vej tilbage til Sierra Leone igen. Også hun har været i Danmark efter sit første ophold i det ebola-ramte land.
Dansk Røde Kors, der primært har nødhjælpsarbejdere i landet, er fem danskere i øjeblikket udsendt til Liberia og Guinea. Yderligere to medarbejdere er vendt hjem efter et ophold i de ebola-ramte lande Liberia og Sierra Leone.
Sygeplejerske kan have fået ebola via sine handskerHer har man vedtaget yderligere forholdsregler, end dem Sundhedsstyrelsen forlanger for udsendte medarbejdere i ebola-ramte lande.
»Når vores medarbejdere kommer hjem, så skal de monitorere deres temperatur i 21 dage, fra de har forladt landet. Hvis de får feber eller andre symptomer, der er relateret til ebola, så skal de henvende sig direkte til de to sygehuse, der er godkendte til at håndtere virussen, Skejby eller Hvidovre. Her skal ringe direkte til og altså ikke bare møde op på en skadestue eller hos en lægevagt«, siger Helen Rasouli, der er tovholder på sikkerheden for Røde Kors' udsendte medarbejdere.
Her er man ikke nervøs for, at de udsendte medarbejdere tager smitten med til Danmark og opdager det for sent.
»Mens de er udsendt ,bliver de monitoreret hver dag for symptomer, så hvis de rent faktisk blev smittet, ville det formentlig blive opdaget, inden de kom til landet«, siger Helen Rasouli.
Professor: Der er tidligere eksempler
At for eksempel Røde Kors har valgt at tage nogle ekstra foranstaltninger, mener professor Lone Simonsen er »en rigtig god idé«:
»Men nødhjælpsarbejdere og sundhedspersonale er i stand til hurtigt at konstatere, hvis de får symptomer eller feber efter et ophold i et ebola-land. De er jo også interesseret i at få behandling hurtigst muligt, hvis de skulle være smittet«, siger hun.
Hun mener ikke, at der grund til en særlig karantæneperiode for nødhjælpsarbejdere, der har haft indirekte eller direkte kontakt med ebola-ramte.
Professoren fortæller dog, at der under SARS-epidemien i 2003 skete det, at en læge, der havde tilset patienter, bragte virussen fra Singapore til Europa, da han fløj til en konference og fik symptomer undervejs.
»Så der er eksempler på, at det kan ske«, siger hun.
fortsæt med at læse
