Tildækningsforbuddet, som allerede eksisterer på offentlige steder, skal udvides til også at gælde på uddannelsesinstitutioner.

Det mener regeringen, som forventer at fremsætte et lovforslag om det i februar.

Det skriver Udlændinge- og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse.

Konkret betyder det, at tildækningsforbuddet fra 2018 mod at bære eksempelvis burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, hvor ansigtet ikke kan ses i det offentlige rum, også skal gælde i klasseværelset.

»Burka, niqab eller andre beklædningsgenstande, som skjuler folks ansigter, har intet at gøre i et dansk klasseværelse. Der gælder allerede et tildækningsforbud i det offentlige rum, og det skal selvfølgelig også gælde på uddannelsesstederne«, siger udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S).

Det handler om at hjælpe især piger og kvinder med indvandrerbaggrund, siger ministeren.

»Med det her lovforslag sender vi et helt tydeligt signal til særligt piger og kvinder fra indvandrermiljøer om, at vi står bag dem i deres kamp mod æreskultur og forstokkede normer«, siger Stoklund.

I en rapport fra 2009 anslog man, at mellem 100 og 200 kvinder i Danmark dengang bar burka eller niqab. Senere forsøg på at anslå antallet har ligget i nogenlunde samme leje. Der findes umiddelbart ikke tal for, hvor mange der bærer burka eller niqab på uddannelsesinstitutioner.

I følge en opgørelse fra Rigspolitiet fra 2020 havde man - to år efter tildækningsforbuddet blev indført i det offentlige rum - uddelt 60 bøder. Det fremgår ikke, hvor mange af bøderne der er uddelt til kvinder med niqab eller burka. Da man i 2019 foretog en lignende optælling, var næsten halvdelen af de uddelte bøder givet til folk med anden tildækning som elefanthuer eller hætter.

Den glemte kvindekamp

Med sit forslag følger regeringen op på en anbefaling fra Kommissionen for den glemte kvindekamp, som i januar i år netop anbefalede, at tildækningsforbuddet skulle udvides til også at gælde på uddannelsesinstitutioner.

Kommissionens anbefalinger skal kort fortalt bekæmpe æresrelateret social kontrol.

Kommissionen for den glemte kvindekamp blev nedsat i januar 2022. Dengang med Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S) som formand.

Den dengang nye kommission kom hurtigt i vælten med et forslag om at forbyde brug af tørklæder i folkeskolen. Det vakte modstand. Også internt i kommissionen.

Blandt andre anbefalinger var kommunale beredskabsplaner mod æresrelateret social kontrol og skærpet kontrol med muslimske friskoler.

På et tidspunkt så det ud til, at Kommissionen for den glemte kvindekamp virkelig var blevet glemt.

Arbejdet i kommissionen gik i hvert fald fuldstændig i stå. Men i foråret 2024 blev den hevet ud af glemslens tåger, nu med flere nye medlemmer af kommissionen.

Senere trak Christina Krzyrosiak Hansen sig fra kommissionen. Direktør for RED Center mod æresrelaterede konflikter Anita Johnson blev i stedet indsat som formand.